Roskilde Museum forlænger særudstilling om lokal modstandsgruppe

25.03.2021

Udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ skulle egentlig være pillet ned i december. Men Roskilde Museum har benyttet sig af muligheden for at forlænge den, så flest muligt kan komme og se Anna Kristensens arbejde med modstandsgruppens historier. Udstillingen kan ses på Roskilde Museum frem til 1. august.

Den svenske kunstner Anna Kristensen har berørt adskillige museumsgæster med sin særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse.’ Roskilde Museum har derfor forlænget udstillingen, så den stadig er her, når museet igen må åbne for publikum. Det er museets første særudstilling i nogle år – men det bliver ikke den sidste.

I stueetagen på Roskilde Museum hænger en faldskærm fra loftet. I en glasmontre ligger et stort, rustent hylster. Det er resterne af en container, som modstandsbevægelsen brugte til våbenmodtagelser under 2. verdenskrig. På væggen kører en film, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen opruller historien om sin fars rolle i modstandsbevægelsen.

I flere måneder har Anna og hendes udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’ savnet sit publikum. Men nu er der endelig sat dato på en genåbning. Fra 21. april må gæsterne – hvis alt går vel – komme tilbage til Roskilde Museum mod fremvisning af et coronapas.

Udsigten til liv i huset igen glæder naturligvis museumsinspektør på Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen:

”Selvom dørene har været lukket, har udstillingen jo været her hele tiden. Vi glæder os vildt meget til at dele den igen, og vi er så glade for, at vi at vi kan forlænge den, så dem, der ikke nåede forbi, også har mulighed for at se den. Eller man kan komme og se den igen – den appellerer virkelig til et genbesøg, fordi den er så rørende.”

Berørte gæster

Egentlig skulle særudstillingen være pillet ned i slutningen af december, men museet har fået mulighed for at forlænge udstillingen. Derfor kan man nu se den frem til 1. august.

”Det er en udstilling, som har berørt rigtig mange, der har været inde og se det. Annas historie rammer noget i folk, og den har i høj grad været en igangsætter for folks egne erindringer,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.

Udstillingen er kulminationen på flere års research, hvor Anna Kristensen har ledt efter sin fars historie i modstandsbevægelsen Borup-holdet. Undervejs har hun fået kontakt til en række efterkommere af gruppens øvrige medlemmer. Flere af dem har aldrig før kendt til det modstandsarbejde, deres fædre deltog i under krigen.

”Annas udstilling har berørt dem, som selv kan huske besættelsen, og den næste generation, der måske – som Anna – ikke lige fik snakket med deres forældre om den tid. De er blevet inspireret til at dykke ned i deres egen fortælling om, hvor deres forældre var henne. Det er en kæmpe styrke, at udstillingen kan påvirke folk på den måde,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Flere særudstillinger på vej

Særudstilling om Anna Kristenses fars tid i modstandsbevægelsen er startskuddet til et større fokus på midlertidige udstillinger på Roskilde Museum.

”De seneste år har vi haft vores permanente samling og faste udstillinger som hovedtrækplaster. Men med ’Grethe’-udstillingen markerer vi, at der kommer et større fokus på skiftende særudstillinger her i huset igen,” fortæller Dorthe Godsk Larsen.

Også Lützhøft Købmandsgård i Ringstedgade 6-8 forbereder sig på gæster. Her kan man kigge ind fra torsdag den 22. april. Åbningstiderne hedder her torsdag-fredag 11-17 og lørdag 10-14

ROMU holder sig løbende opdateret om gældende retningslinjer for, hvordan besøgsstederne bedst passer på de besøgende. Foreløbig står det klart, at der bl.a. vil være krav om coronapas, når museerne – om alt går vel – kan åbne fra den 21. april. Det vil sige, at man skal fremvise dokumentation for, at man er vaccineret, tidligere har været smittet, eller at man inden for de sidste 72 timer er testet negativ for covid-19.

romu.dk kan man løbende følge med i tiltag og retningslinjer, så alle kan passe på hinanden.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Til top
X
post-5988

Apoteker-digterens frihedssang bobler stadig af begejstring

BEGIVENHED

Apoteker-digterens frihedssang bobler stadig af begejstring

Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, Roskilde Museum

28.04.2021

’En lærke letted’, og tusind fulgte’… syng med, når Alsang i Roskilde inviterer til fællessang 4. maj. Foto: Pixabay.

 

Inspireret af lærkesangen ved Gudenåen skrev apoteker Mads Nielsen i 1945 En lærke letted, der skulle gå hen og blive en af Danmarks vigtigste befrielsessange, og stadig den dag i dag opleves som en opløftende sang om forårets komme og frihedsglæde. Med sin boblende begejstring får sangen i lyset af det seneste års nedlukninger en forstærket betydning, som alle kan være med til at synge ud den 4. maj, når Alsang i Roskilde markerer befrielsesaftenen live på Facebook.
 

En lærke letted’, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred’ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!

Ordene blev første gang trykt i et svensk blad i slutningen af maj 1945. Mads Nielsen skrev sangen på opfordring fra den kristne spejderbevægelse KFUM og efterfølgende blev sangen trykt i Kolding Folkeblad under titlen Danmark Frit.

En sognepræst læste digtet og fik den idé, at digtet skulle med i en festgudstjeneste på Valdemarsdag i anledning af 25-året for Genforeningen i 1920. Han henvendte sig derfor til læreren og komponisten Mathias Christensen i håbet om, at han kunne komponere en passende melodi. Mathias Christensen fik kun en enkelt dag til sit arbejde og udformede på denne korte tid den melodi, som mange kender og elsker den dag i dag.

’En Lærke letted’’ havde oprindelig ikke status som Danmarks officielle befrielsessang. Den titel havde ‘En Vinter, lang og mørk og haard’ skrevet af Sven Møller Kristensen og komponist Knudåge Riisager. Sangen, der maner til modstand mod besættelsesmagten, blev trykt i marts 1945 i det illegale blad Frit Danmark. Men den var for bombastisk og aggressiv til at være langtidsholdbar og blev afløst af ’En Lærke letted’.

Da den 14. udgave af Folkehøjskolens Sangbog udkom i 1951, var der 18 nye sange med tilknytning til besættelsestiden. Heriblandt ’En lærke letted’’, som hurtigt blev knyttet til 4. maj-fester.

Berusende glæde og eftertænksomhed

Efter de første vers af berusende glæde slår tredje vers en mere eftertænksom tone an, og besættelsestidens ofre mindes.

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

Og i sidste vers får sangen nærmest karakter af salme, da den bevæger sig fra glæde over sorg til taknemmelighed og gudstro, hvor den slutter med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark fra sund til klit. Hermed fremstår sangen om foråret også som en salme om frihed.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

Til KFUM-bladet i 1965 fortalte komponisten, Mathias Christensen, at han tilskrev sangens popularitet, at Mads Nielsens digt netop udtrykker noget af det, som man i de dage tænkte og følte. Krigens trængsler havde både styrket det danske sammenhold og den danske fællessang, og krigen lærte os at tænke på andre og mere end os selv.

 

Nu er det forår og Danmark frit

4. maj om aftenen sætter vi stearinlys i vinduerne for at mindes Befrielsen, hvor vi i 1945 kunne vinke farvel til mørklægningsgardinerne. Med lyset minder vi også hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet.

Genåbningens frihed er stadig skrøbelig og usikker, og fællesskabet omkring sangen kan endnu kun dyrkes på afstand. Men selvom det er på afstand, så skaber fællessangen glæde, ro og en følelse af at høre sammen. Derfor er det vigtigt at holde fast i en markering af den historiske aften 4. maj med sang, hvor vi mindes og synger om friheden hver for sig. 

SYNG MED – når Alsang i Roskilde inviterer til at fejre 76-året for befrielsen direkte fra Roskilde Festival Højskole kl. 19 live på Facebook med nye og gamle sange: https://www.facebook.com/alsang4000/live/

5 maj i Roskilde 1945. Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som lige nu kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelseFoto: Knud Henker og Carl Larsen/Produktion: Foto-Experten Roskilde.

Arrangementet løber af stablen tirsdag d. 4. maj 2021 kl. 19 på Facebook. Se med her: http://kortlink.dk/facebook/2b62h

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.26-7-2021
11.00-16.00