Dette slikpapir er ikke fundet i naturen. Men overraskende nok så topper denne kategori af affald listen, når henkastet affald indsamles, analyseres og typebestemmes.

Slikpapir og især ispinde i naturen og det offentlige rum er mindst lige så problematisk som alle andre typer af henkastet affald. Men det får bare ikke så meget opmærksomhed.

Kilde: Hold Danmark Rent

Tømt for indhold på Roskilde Museum juli 2021 under opbygning af udstillingen Forvandlinger – fortællinger om affald.

I 1947 købte de to indehavere af Rosti – Rolf Fahrenholtz og Stig Jørgensen – prøver på røreskåle i alle mulige størrelser og udformninger. Alle materialer var repræsenteret: Glas, fajance, porcelæn, rustfrit stål, emalje, plast og træ. De valgte melamin, der som hærdeplast var ideelt til at lave røreskåle.

I 1950’erne kom skålen i produktion. Fahrenholtz og Jørgensen ønskede at give skålen et særligt navn. Da Sigvard Bernadotte, der havde været med til at designe skålen, var bror til dronning Ingrid, fik de ideen til at kalde skålen Margrethe. Det fik de tilladelse til, og i 1954 fik skålen sit navn efter prinsesse Margrethe.

Rosti A/S blev dannet i 1944 og lå i Roskilde i perioden 1967-1993, hvor man producerede husholdningsartikler i melamin. Margretheskålen har været i produktion siden 1955.

Traditionen med at lære børn om sparsommelighed ved hjælp af sparebøsser er gammel. I slutningen af 1700-tallet blev det populært at forme pengekasser som grise, som den siddende sparegris i ler er et eksempel på. Den tilhørte engang Fru Hansen fra Dåstrup, som fik den som barn på Bornholm omkring 1910.

Tidligere var det normalt, at sparebøssen blev slået itu for at få adgang til pengene, hvorefter den blev erstattet af en ny. I H.C. Andersens eventyr Pengegrisen fra 1854 beskrives denne livscyklus:

”Knak! der lå han fra skabet – lå på gulvet i stumper og stykker, mens skillingerne dansede og sprang; de mindste snurrede, de store trillede, især den ene sølvdaler, han ville ordentlig ud i verden. Og det kom han og det kom de alle sammen; og skårene af pengegrisen kom i bøtten, men på skabet selv stod igen næste dag en ny pengegris af lertøj, der var endnu ikke en skilling i den, derfor kunne den heller ikke rasle, deri lignede han den anden.”

Fru Hansens sparegris led dog ikke samme skæbne som H.C. Andersens pengegris – tværtimod har man repareret små afslag og den store sprække i ryggen med brun tape af papir.

Den siddende sparegris af ler tilhørte engang Fru Hansen fra Dåstrup, som fik den som barn på Bornholm omkring 1910.

Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere Rune Fjord og Esben Horn vævet et otte meter langt tæppe af tekstilaffald fra byens genbrugsbutikker. Tæppet kan ses i udstillingen. I alt donerede genbrugsbutikkerne 20 sække fyldt med lagner, bukser, trøjer, frakker og meget mere. Nogle af tekstilresterne kan ses i glassene med affald.

Danskerne sender hvert år omkring 36.000 tons tekstiler til genbrug, men kun ca. 9% af danskernes tøjkøb er secondhand. Hvis tøjet sendes til forbrænding eller lossepladsen, tabes der 90% af tøjets værdi. Meget tøj kan genbruges direkte eller genanvendes, hvis det sorteres efter de forskellige fibre og farver.

Tæppet er et billede på affaldets historie. En historie, der i sin enkelhed går ud på, at menneskets produktion af affald kun er vokset gennem tiden. I begyndelsen af tæppet breder mug-strukturer sig. Efterhånden som man når længere hen, tager muggen af, og farvestrålende og syntetiske tekstiler indtager tæppet. Bakterier og svampe står magtesløse over for de nye kunstige plastmaterialer, der hober sig op omkring os, hvis ikke vi forvandler det til nyt. Både i processen med at lave tæppet og foran det færdige tæppe konfronteres vi med affaldsudfordringen.

Genbrug giver tøjet længere liv. Men kun ca. 9% af danskernes tøjkøb er secondhand. Hvis tøjet sendes til forbrænding eller lossepladsen, tabes der 90% af tøjets værdi. I 2020 endte 677 tons tekstiler i Danmark med at blive kasseret, før de var solgt. Hver tredje dansker køber et nyt stykke tøj mindst en gang om måneden, og hver dansker køber i gennemsnit 15 kg tekstilvarer om året. I gennemsnit går vi med et stykke tøj 6-7 gange og ejer det i 2,3 år.

Tekstilaffaldet er kasseret tekstil fra en af Roskilde genbrugsbutikker.

 

 

Læder rådner ikke væk, hvis det ligger under gode forhold i jorden. Gode forhold er, når der er vådt og iltfattigt. Så kan vi finde læderfodtøj fra middelalderen, som du her kan se. Der var forskellige modeller. Både børn og voksne gik med sko, hvis de havde råd.

I løbet af middelalderen begyndte man at interessere sig for skomode. Nu skulle fødderne ikke blot beskyttes mod vind og vejr – de skulle også se godt ud. Middelaldersko holdt ikke så godt som moderne sko. De blev hurtigere slidt og var heller ikke vandtætte, som mange af vores sko er det i dag. Men selv om vores sko holder længere i dag, har vores fødder nok alligevel mødt flere sko, end fødderne gjorde i middelalderen.

Lædersålerne er fra et par middelaldersko fra år 1050-1536 e.v.t. (middelalder) og er fundet i Roskilde.

Bioposen blev indført i Roskilde Kommune i 2017, da kommunens borgere skulle til at sortere deres madaffald. Det indsamlede madaffald bliver sendt til et biogasanlæg, hvor det genanvendes til energi og naturgødning.

Det tager ca. 1 år for bioposen at forsvinde helt i naturen. Til sammenligning tager det op mod 400 år for almindelige plastposer. Bioposerne indeholder ikke traditionel plast og er certificerede efter den europæiske standard EN 13432. Det betyder, at poserne består af bionedbrydelige polymerer, der kan spises af mikroorganismer. Størstedelen af bioposerne bliver sorteret fra, inden madaffaldet kommer på biogasanlægget.

Alle borgere i Danmark skal sortere i 10 typer affald. Det vil sige, at man på landsplan strømliner sorteringen, så vi skal sortere på samme måde derhjemme, på arbejdspladsen og i sommerhuset. Roskilde Kommune udvider løbende sorteringsløsningerne, så byens borgere får mulighed for at aflevere endnu mere affald til genanvendelse. De 10 typer affald er:

• Glas
• Farligt affald
• Metal
• Madaffald
• Papir
• Mad- & drikke-kartoner
• Restaffald
• Tekstiler
• Pap
• Plast

Bioposen fra 2021 er fra Roskilde.

Fabrikken stod klar til start den 5. februar 1935, og den 1. februar 1935 kunne man i Roskilde Dagblad læse: “Dannebrog gik i morges til tops på begge fløje af Danske Andelsslagteriers Konservesfabrik i Roskilde. Solen glitrede i sneen på den store flotte funkisprægede bygnings flade tage. Det så festligt ud. Og fest var der, indvielsesfest. Med nogle få ugers forsinkelse på grund af valutabesværet står fabrikken nu fiks og færdig til at tage produktionen op. Man har prøvekørt maskinerne i de sidste dage og set, at funktionen var i orden. Nu er man klar til – lidt efter lidt – at tage det store fremstød, der skal åbne markeder for danske slagteriprodukter.”

DAK (Danske Andesslagteriers Konservesfabrik) var 11 sjællandske slagterier, der gik sammen om at opføre en konservesfabrik i Roskilde. At Roskilde blev valgt, skyldtes, at Roskilde Kommune skænkede de 3 tdr. land på Københavnsvej, hvor Ro’s Torv ligger i dag. Det oprindelige formål med fabrikken var at forarbejde og videresælge de produkter, slagterierne ikke selv kunne komme af med.

DAK blev i 1996 overtaget af Vestjyske Slagterier og flyttede fra Roskilde. I dag producerer man overvejende skinker og pølser på DAK.

Brændt ler, som potterne består af, forsvinder nemlig ikke. Man finder mange skår fra krus, skåle og potter. Andet affald som madrester og gamle klude opløses efter få år i jorden. Dem finder arkæologer næsten ingen spor af.

Ler kan smadres og smides væk, men det rådner aldrig helt bort. Til sammenligning nedbrydes dåser på 500 år, og et cigaretskod kan ligge op til 5 år. Men hvor aluminium og plastik er skadelige for naturen, er oldtidskeramik det ikke, da det er lavet af jord og kommer tilbage i jorden.

Den smadrede oldtidskeramik er fundet i Roskilde.

Cigaretskod er det mest udbredte og problematiske affald i bybilledet. I 2018 fik Roskilde sin første skodrist, som blev placeret på Ny Østergade ved Roskilde Station, der er et særligt affaldshotspot. Skodristen, som du kan møde i Roskilde by, er designet, så den er let at tømme for skod. Den hjælper med til, at skod ikke lander på fortovet og derefter med regnvandet ender som mikroplast i Roskilde Fjord.

Skodristen startede som et udviklingsprojekt i 2017 mellem nogle nordsjællandske kommuner og Hold Danmark Rent, der er et praktisk orienteret videncenter, som arbejder for at nedbringe mængderne af henkastet affald i naturen og i det offentlige rum. I dag kan rygerne møde risterne flere steder i landet. I 2018 kom risten til Roskilde.

Skodristen er udlånt fra Materielgården i Roskilde

Værket er et samarbejdsprojekt mellem kunstner og designer Christina Bruun Olsson og Bodil Fosgaard, kunstner, klimaaktivist og grundlægger af foreningen Skodbevægelsen.

Engangs-mundbind er et produkt, der består af både plastik og aluminium – produkter som ikke nedbrydes biologisk. Af vind og vejr slides mundbindet til mindre fragmenter af plastik. På samme måde som en unormal udvikling af cellers farve og form – som ordet dysplasctic henviser til – er de mange tabte engangs-mundbind ved at udvikle sig til en alvorlig sygdom mod jordens klima. På et tidspunkt bliver plastikfragmenterne så små, at de kaldes for mikro- eller nanoplastik. De kan spredes i økosystemerne og blive optaget af dyr, planter og mennesker.

Værket ligger over for Roskilde Museum og er i perioden fra genåbningen 18. januar en del af affaldsudstillingen. Mundbindene har efter indsamling ligget i flere uger og er dermed smittefrie. Kunstværket må ikke berøres.

Engangsmundbind hjælper med at forhindre spredning af coronavirus og

andre sygdomme. Massemaskering anbefales i mange lange til at kontrollere

COVID-19-pandemien. Undersøgelser fra 2020 viste, at 3 millioner engangsmundbind blev på det tidspunkt brugt hvert minut. Mange steder endte mundbindende i vejkanten, i overfyldte skraldespande eller i havet. Mange af mundbindende er lavet af plastik og er derfor svære at nedbryde i naturen. Bølger, sol og vind vil med tiden få mundbindene til at dele sig og blive til mindre plastikpartikler. Mikroplast og nanoplast.

Mundbindene er fra affaldsindsamlingen ved kysten langs Roskilde inderfjord i foråret 2021.

Top 6 af affald i naturen: 1. Cigaretskod. 2. Slikprodukter. 3. To go-produkter. 4. Metalkapsler og dåser. 5.

Toiletartikler. 6. Cigaretpakker. Gribetangen kan bruges, når affaldet skal samles op. På samme måde som klunserne tilbage i 1800-tallet brugte en form for stok, der blev kaldt et syvtal, når de skulle rode efter gamle klude, jern eller madrester på lossepladsen.

Flere gange om året er der affaldsindsamlinger, hvor du kan låne handsker, gribetænger og poser til at samle skrald. I Roskilde sætter projektet Affaldsfri Fjord fokus på at samle affald langs kysterne til gavn for dyreliv, vandkvalitet og friluftsliv. Det sker i samarbejde med de omkringliggende kommuner, Roskilde Oplevelseshavn og Nationalpark Skjoldungernes Land. Ved affaldsindsamlingerne bliver affaldet sorteret og noteret. Fokus er rettet imod at blive bedre til at forebygge, at affald smides i naturen.

Roskilde Museum møder Doris under affaldsindsamlingen ved Roskilde Oplevelseshavn i forår 2021. Hun er i gang med at returnere gribetang, handsker og en fyldt pose med det affald, hun har samlet under turen langs fjorden. Det viser sig, at Doris ikke kun samler affald til indsamlinger, men også i hverdagen.

I over 4 år har hun samlet påkørte og flademaste dåser i vejkanten og naturen. Gennem årene har hun vænnet sig til at have tomme rugbrødsposer i lommen. På den måde kan hun nemt transportere dåserne med hjem og smide dem i metalspanden. Mange af dåserne er så ødelagte, at de ikke længere kan returneres som pant. Men med Doris’ indsats kan dåserne alligevel genanvendes i stedet for at ligge i naturen.

Selvom trafikken en gang imellem bliver nødt til at vente på Doris, oplever hun kun positive reaktioner. ”Mange siger tak” fortæller hun. For Doris er dåse-indsamlingen blevet en naturlig del af hverdagen. Hun kan slet ikke lade være. Især steder, hvor hun ikke plejer at samle – f.eks. på en hyggetur med manden til København, hvor der ifølge Doris ”flød med dåser”.

Glasset er fyldt med nogle dåser, som Doris har indsamlet på en dag. I udstillingen kan du finde ud af, hvor mange glas, vi i alt kunne fylde.

Alle borgere i Danmark skal til at sortere 10 typer affald. Det gælder også Roskilde Kommune. I løbet af 2022 udvider kommunen sorteringsløsninger, og der bliver flere muligheder for at aflevere endnu mere affald til genanvendelse. Kommunen hjælper på vej med en sorteringsguide plus tips, værktøjer og inspiration til at minimere affald i en travl hverdag.

Hver måned sætter de fokus på en af de mange roskildensere, hvis hjerte banker for genbrug og en grøn hverdag. Og man kan få eksperternes bedste råd og life-hacks til nye, cirkulære vaner

Læs mere her.

Forskeren miljøtoksikolog Elvis Genbo Xu fra Syddansk Universitet har sat fokus på problemet med plastikforureningen forårsaget af mundbind. Engangs-mundbind er plastikprodukter, som ikke nedbrydes biologisk, men som af vind og vejr kan slides til mindre fragmenter af plastik. På et tidspunkt bliver fragmenterne så små, at de kaldes for mikro- eller nanoplastik, og de kan spredes i økosystemerne og blive optaget af dyr, planter og mennesker.

Hvis vi antager, at alle kun bruger 1 maske hver anden dag (nogle bruger selvfølgelig mere end 1 om dagen og nogle bruger færre), resulterer det lige nu i et månedligt forbrug på 87 millioner masker i Danmark. Hvor mange af dem, der ender i det naturlige miljø, vides ikke med sikkerhed.

Udviklingen af ​​biologisk nedbrydelige materialer har været lang, og der er nogle biologisk nedbrydelige masker tilgængelige f.eks. www.eloindustries.com, som er lavet af planter. Men om og hvor hurtigt disse masker faktisk kan nedbrydes i naturlige omgivelser, er ikke undersøgt til bunds endnu.

Læs mere her