En lærke letted’, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred’ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!
Ordene blev første gang trykt i et svensk blad i slutningen af maj 1945. Mads Nielsen skrev sangen på opfordring fra den kristne spejderbevægelse KFUM og efterfølgende blev sangen trykt i Kolding Folkeblad under titlen Danmark Frit.
En sognepræst læste digtet og fik den idé, at digtet skulle med i en festgudstjeneste på Valdemarsdag i anledning af 25-året for Genforeningen i 1920. Han henvendte sig derfor til læreren og komponisten Mathias Christensen i håbet om, at han kunne komponere en passende melodi. Mathias Christensen fik kun en enkelt dag til sit arbejde og udformede på denne korte tid den melodi, som mange kender og elsker den dag i dag.
’En Lærke letted’’ havde oprindelig ikke status som Danmarks officielle befrielsessang. Den titel havde ‘En Vinter, lang og mørk og haard’ skrevet af Sven Møller Kristensen og komponist Knudåge Riisager. Sangen, der maner til modstand mod besættelsesmagten, blev trykt i marts 1945 i det illegale blad Frit Danmark. Men den var for bombastisk og aggressiv til at være langtidsholdbar og blev afløst af ’En Lærke letted’.
Da den 14. udgave af Folkehøjskolens Sangbog udkom i 1951, var der 18 nye sange med tilknytning til besættelsestiden. Heriblandt ’En lærke letted’’, som hurtigt blev knyttet til 4. maj-fester.
Berusende glæde og eftertænksomhed
Efter de første vers af berusende glæde slår tredje vers en mere eftertænksom tone an, og besættelsestidens ofre mindes.
Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.
Og i sidste vers får sangen nærmest karakter af salme, da den bevæger sig fra glæde over sorg til taknemmelighed og gudstro, hvor den slutter med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark fra sund til klit. Hermed fremstår sangen om foråret også som en salme om frihed.
Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.
Til KFUM-bladet i 1965 fortalte komponisten, Mathias Christensen, at han tilskrev sangens popularitet, at Mads Nielsens digt netop udtrykker noget af det, som man i de dage tænkte og følte. Krigens trængsler havde både styrket det danske sammenhold og den danske fællessang, og krigen lærte os at tænke på andre og mere end os selv.
