… og få nyt om udgravningen som én af de første


Kom med på et sidste kig tilbage i tiden…

Tag med på tirsdag den 29 august, når der bliver afholdt den sidste åbne udgravning på Sortebrødre Plads. Middelalderarkæologen Jesper Langkilde vil fortælle om de spændende fund på pladsen.

Læs mere og køb billet her. 

 

Arkæologerne graver på Sortebrødre Plads

I oktober 2022 begyndte ROMU arkæologiske udgravninger på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af boligprojektet Klosterhaverne. Udgravningerne kommer til at foregå i to etaper, hvor byggefelt A udgraves i perioden fra oktober til december 2022 og byggefelt B i perioden fra april til juli 2023.

Udgravningerne bygger videre på resultaterne fra den arkæologiske udgravning i 2016-17 forud for opførelsen af p-huset på Sortebrødre Plads. Du kan læse om udgravningen længere nede på siden. P-husudgravningen omfattede et udgravningsfelt på ca. 2800 m². Udgravningen viste, at der i middelalderen havde været en hidtil ukendt bydel – en forstad – uden for byvolden og byporten mod øst, den såkaldte Røde Port.

Med et samlet areal på ca. 4400 m² kommer de to udgravningsfelter i 2022-23 i størrelse til at overgå udgravningen i 2016-17. Udgravningerne på Sortebrødre Plads er de hidtil største sammenhængende flader, der er udgravet arkæologisk i Roskilde.

De arkæologiske udgravninger er alle udført som følge af Museumsloven, som sikrer at væsentlige fortidsminder i jorden bliver arkæologisk undersøgt og dokumenteret forud for bygge- og anlægsarbejde. Middelalderbyen Roskilde er af Slots- og Kulturstyrelsen udpeget som et kulturarvsareal af national betydning.

Arkæologerne har allerede gjort mange interessante fund, en af de fund er en meget sjælden pavebulle.

Tættere på udgravningerne 

Felt A – foreløbige resultater

Udgravningsfeltet omfatter 2400 m². Omtrent halvdelen er nu udgravet (i uge 45), og har afdækket omfattende middelalderlige kulturlag fra marker, der har ligget umiddelbart uden for byvolden. I det ca. 30-40 cm tykke muldede dyrkningslag er fremkommet et utal af mindre metalgenstande, der alle kan henføres til 1200-tallet og frem til starten af 1400-tallet. Genstandene har ligget i det affald man gennem en længere årrække har kørt ud på markerne som gødning fra Roskilde by. Særligt de mange mønter vidner om, at Roskilde var en by med et driftigt handelsliv og de mange remspænder, ringspænder, knapper osv. giver os vigtig viden om middelalderens mode og dragtskik.

Under dyrkningslaget er fremkommet en række middelalderlige affaldsgruber og grøfter. Affaldsgruber er middelalderens affaldscontainer, der gennem kortere og længere tid, er blevet fyldt op med husholdningsaffald, og fund af knogler, keramik og mønter viser, at det er sket i løbet af 1200- og 1300-tallet. Fremtidige naturvidenskabelige undersøgelser kommer til at fortælle mere om grubernes indhold, og forhåbentlig gøre os klogere på hvilken type organisk affald man har smidt i gruberne.

Mest markant er to forløb af grøfter med forskellig orientering der kan følges over lange stræk i hele udgravningsfeltet. Grøfterne kan have tjent som skelgrøfter til en endnu ukendt bebyggelse eller som afvandingsgrøfter, og fund gjort i grøfterne antyder at disse kan stamme fra den tidlige middelalder, hvormed de repræsenterer nogle af de ældste strukturerer i udgravningsfeltet.

En række gruber og stolpehuller fra oldtiden viser desuden, at der allerede på et langt tidligere tidspunkt har boet mennesker i det område, hvor Roskilde opstod som by omkring år 1000.

Felt B – foreløbige resultater / Status uge 21

Byvold- og grav: Udgravningsfeltet omfatter ca. 2000 m2 og har afdækket omfattende anlægsspor og kulturlag fra middelalderen og frem til i dag. Mest markant er fundet af Roskildes middelalderlige byvold- og grav der strækker sig på tværs af hele udgravningsfeltet, og tegner sig som lange vekslende ler- og tørvelag, og gråbrune vandaflejrede lag (fig. 1). Ifølge krønikeskriveren Saxo, der skrev sin krønike Gesta Danorum (danernes bedrifter) omkring år 1200, blev befæstningen anlagt af Svend Grathe ved midten af 1100-tallet. Dette har dog ikke tidligere kunne bekræftes gennem arkæologien, og derfor er det en af udgravningens vigtigste formål, at fastslå anlæggelses- og sløjfningstidspunktet for byvolden og -graven gennem arkæologiske iagttagelser og naturvidenskabelige undersøgelser.

Voldgaden: Langs byvoldens inderside er fremkommet resterne af en vejbelægning, bestående af små natursten og knuste middelalderlige teglsten, der tolkes som en indre voldgade i flere faser (fig. 2). Vejforløbet er en vigtig brik til forståelsen af Roskildes infrastruktur i middelalderen, og sammen med vejforløbene afdækket i en arkæologisk udgravning i 2016-17 og i felt A, vidner de om den færdsel der er gået fra Algade og den middelalderlige byport ”Røde Port” mod nord både ude og inde for byvolden.

Sortebrødrenes grund: Bag voldgaden i udgravningsfeltets sydvestlige del er fremkommet store fladedækkende mørkebrune kulturlag. Ved midten af 1400-tallet ejede Sortebrødre Klostret omtrent på dette sted grunden op til byvolden med en tilhørende tegllade. I forbindelse med opførelsen af Roskilde Bibliotek i 1978 udgravede man en middelalderlig teglovn, der menes at have tilhørt sortebrødrene. Teglovnens beliggenhed tæt på Felt B gør det sandsynligt, at også det nu afdækkede areal bag volden, har været en del af sortebrødrenes grund og man dermed kan forvente spredt eller slet ingen bebyggelse.

”Flødefabrikken”: I udgravningsfeltets østlige del er fremkommet betonfundamenter fra bygninger der har huset Mejeriaktieselskabet ”Klostervang” og den senere ”Export Flødefabrikken Danmark”, der i daglige tale gik under navnet ”Flødefabrikken” (fig. 3). De ældste bygninger er opført i 1916 og bygningskomplekset er løbende udbygget (fig. 4). Bygningerne blev revet ned i 1968 for at tilgodese tidens voksende bilisme, med anlæggelsen af en af Roskildes største parkeringspladser.

Oversigtsfoto af Byggefelt B. Byvold- og grav, voldgade og kulturlag. Foto: Roskilde Museum 2023.

 

Fundamenterne af Mejeriaktieselskabet ”Klostervang” og den senere ”Export Flødefabrikken Danmark”. Foto: Roskilde Museum 2023.

 

Voldgaden langs byvoldens inderside. Foto: Roskilde Museum 2023.

 

Luftfoto med ”Export Flødefabrikken Danmark”. Foto: Sylvester Jensen 1949.

Den arkæologiske udgravning ved P-huset

Udgravningen forud for opførelsen af p-huset gav ny viden om Roskildes ældste historie. Udgravningsfeltet udgjorde 2800 m². I udgravningen blev der fundet omfattende spor efter en middelalderlig bebyggelse uden for byvolden i form af brolagte vejforløb, dræn- eller matrikelgrøfter, brønde og en stor mængde affaldsgruber med bl.a. spor efter håndværksaktiviteter samt en ovn. Hertil blev der under levnene fra middelalderen fundet et opfyldt mosehul med tørvelag indeholdende udsmidte eller deponerede genstande fra yngre stenalder i form af keramik og flintgenstande.

Udgravningens vigtigste resultat var, at den viste spor efter en hidtil ukendt del af byen. Den ukendte bydel lå uden for byens befæstning – byvolden – og byporten mod øst. Byporten mod øst kaldtes i middelalderen for ”Røde Port”, måske fordi den var bygget af røde mursten. Udgravningen viste altså, at der her uden for byporten langs vejen hen mod porten lå en forstadsbebyggelse. Det er kendt, at Roskilde var en stor og vigtig by i middelalderen, men resultaterne gjorde byen endnu større, end vi hidtil har troet.

Hvor gammel var forstaden?

De ældste dateringer af bebyggelsen viser, at forstaden allerede opstod i 1100-tallet, det vil sige i den tidlige middelalder. Dateringerne viser, at Roskilde hurtigt efter sin grundlæggelse omkring år 1000 havde vokset sig til en – efter danske forhold – meget stor by. Faktisk nævner Saxo forstaden i sin Danmarkshistorie fra omkring år 1200. Saxo skriver, at venderne i 1150’erne var gået i land med en stor flåde på det østlige Sjælland, og at de hurtigste ryttere red mod Roskilde for at overfalde og plyndre byen. Her blev de imidlertid stoppet af danskerne i ”forstaden ved byens port”, som Saxo skriver. Tidligere har det været uklart, hvad Saxo hentydede til. Men nu giver det bedre mening – det må være den forstad, vi nu har fundet.

Affald har hobet sig op

Som i de fleste andre byer fra middelalderen har affald og spor af menneskers aktiviteter hobet sig op gennem Roskildes 1000 år lange historie. De har lagret sig som lag i en lagkage, der nogle steder kan være flere meter tykke – blandt arkæologer kaldet kulturlag. Her, hvor p-huset står, var kulturlagene fra middelalderen kun omkring 1 meter tykke, til gengæld blev der fundet mange affaldsgruber. Gruberne var huller gravet i jorden, typisk 1-2 meter i diameter og 0,5-1 meter dybe, som kunne bruges til at smide håndværks- og husholdningsaffald i. Affald er interessant, da det fortæller noget om, hvad der er foregået, og hvem der levede på stedet.

Veje, grøfter, gruber og brønde

Ved den arkæologiske udgravning blev der ikke fundet nogen sikre spor af huse. Når vi alligevel mener, at der har ligger en bebyggelse skyldes det et væld af fund, der som regel findes i byer fra middelalderen. Det drejer sig især om brolagte veje, grøfter til dræn og matrikelskel, affaldsgruber og brønde. I alt blev der fundet to brolagte vejforløb vinkelret på hinanden med tilhørende dræn- og skelgrøfter, 179 affaldsgruber og 8 brønde. Vejbelægninger, grøfter og de mange gruber og brønde ligner de fund, vi ser fra middelalderen indenfor byvolden. Det tyder på, at forstaden var en planlagt og reguleret bebyggelse og ikke helt selvgroet og tilfældig.

Hvor lå husene?

Især de mange affaldsgruber og brønde tyder på, at husene må have været i nærheden, da gruber og brønde som regel ikke placeredes langt fra, hvor man boede. En forklaring på de manglende spor efter beboelseshuse må være, at det udgravede område er den bageste del af grundene, og at husene har ligget syd for udgravningsfeltet langs med den nuværende Algade. Her ligger i dag en større etageejendom med tilhørende kældre opført i starten af 1960’erne. På det tidspunkt blev der ikke foretaget arkæologiske undersøgelser, så eventuelle spor af huse og andet fra middelalderen i dette område er derfor væk.

Hvor stor var forstaden?

De nye arkæologiske fund ved p-huset giver anledning til at se på ældre oplysninger med nye øjne. Det fortælles, at bygningsarbejdere ved anlæggelsen af jernbanen i 1800-tallet fandt nogle fundamenter og murede grave ca. 150 m syd for p-huset. Gravskikken med grave bygget af røde teglsten kendes fra slutningen af 1100-tallet til begyndelsen af 1300-tallet. Tidligere har man forklaret de mystiske grave uden for byen, som sporene af et mindre kapel. Det er dog nu mere sandsynligt, at gravene og fundamenterne er spor af en egentlig sognekirke hørende til forstaden, der dermed må have bredt sig også på sydsiden af Algade uden for byporten. Der er også ældre registreringer af affaldsgruber fra middelalderen på sydsiden af Algade.

Livet uden for byporten

Genstandsfundene fra udgravningen tyder ikke på, at det var de mest velhavende, der boede i forstaden. Lige sådan viser mange tusinde fund af udsmidte dyreknogler, hvad man levede af, og heller ikke disse tyder på stor velstand. Næsten halvdelen af knoglerne er fra fisk, der var en billig og let tilgængelig fødevare ved fjorden. Dernæst er der mange knogler fra får, men få fra svin og kvæg, næsten ingen fra heste og slet ingen fra vildt. Jagt og spisning af vildt var forbeholdt eliten og heste var kostbare ridedyr. Desuden var det ifølge kirken forbudt at spise heste. Fra får og svin er der kun få knogler fra de bedste udskæringer såsom køller, skinker og flæskesider. De blev nok i højere grad fortæret i de mere velhavende dele af byen.

Hvad blev der af forstaden?

Selvom fundene ikke tyder på det mest velhavende miljø kan der have været enkelte mere velstående beboere i forstaden. F.eks. findes der et skøde fra 1380 på en ejendom beliggende ”uden for den østre port” – altså i forstaden – og det omtales, at der på grunden var et stenhus, dvs. et hus bygget af teglsten. Stenhuse var kostbare og hørte til de øvre samfundslag. Efter Reformationen i 1500-tallet gik det tilbage for byen og den skrumpede ind. Dette gjaldt også forstaden. Men stadig i 1600-1700-tallet kan vi på de ældste bevarede kort over byen se en lille række huse langs Algade i det område, der i middelalderen lå uden for byporten. Fra sidste del af 1800-tallet begyndte byen at vokse igen og bredte sig ud over middelalderbyens gamle grænser.

Flere forstæder?

Udgravningen giver grund til at se middelalderens Roskilde i et nyt lys. Byen var tidligt endnu større end vi har været klar over; allerede i 1100-tallet voksede en forstad frem uden for den østre port, og den fik endda sin egen sognekirke. Der vil derfor i fremtiden være fokus på at finde yderligere spor af forstaden, når muligheden byder sig. Men resultaterne åbner også mulighed for, at der kan have været flere forstæder uden for byens andre porte. Uden for den vestre port lå Duebrødrehospital og kirke samt Helligkors kilde, der var et valfartssted, så måske der også voksede en forstad frem her? Og måske også ved de øvrige porte mod nord og syd? Forhåbentlig vil fremtidige arkæologiske undersøgelser give mere viden og udvide vores forståelse af en af landets mest betydningsfulde middelalderbyer.

Figur 1. Udsnit af udgravningsplan fra udgravningen ved p-huset.

De mørke, grå områder øverst og midt på planen viser de brolagte vejforløb og tilhørende grøfter. De mange cirkulære aftegninger på hver side af vejforløbet er affaldsgruber. I nederste højre hjørne ses en af de kraftigt træbyggede brøndkonstruktioner. Den her viste er årringsdateret til begyndelsen af 1300-tallet.

Fig. 2. Moderne kort over Roskilde med udgravningsfeltet ved p-huset og de fundne vejforløb med blå stiplet linje.

Med rød stiplet linje ses byvoldens formodede forløb og byporten Røde Port ved Algade. Med blå tone ses den anslåede omtrentlige udstrækning af forstaden uden for byporten og i den sydlige del ses placeringen af forstadens kirke, som der blev fundet rester af i 1800-tallet.

Åbningstider og Entré

Åbningstider: 
Tirsdag – søndag: 10:00 – 16:00
Helligdage: 10:00 – 16:00
Uge 15 og 42: Mandag – søndag: 10:00 – 16:00
24.12. – 1. 1.: Lukket

Entré: 
Voksne: 60 kr.
Grupper (min 15 pers.): 50 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis
Skoleklasser, børnehaver: Gratis
Handicapledsagere kommer gratis ind på museet ved fremvisning af ledsagerkort.

Museet modtager Copenhagen Card 

INFO

Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
+45 46 31 65 00

PRAKTISK

Parkeringspladser
Lige over for museets hovedindgang ligger parkeringsplads med gratis parkering i 2 timer.

Cykler
Cykler kan parkeres langs museets facade

Kørestole
Der er elevator på museet.

Barnevogne
Der er mulighed for at parkere barnevogne foran museet samt i museet store gård.

Medbragt mad og drikke
Besøgende er velkomne til at nyde medbragt mad og drikke i museumsgården og i museets spiserum.

Kæledyr
Vi er glade for dyr. Men da vi har fødevarer både i butik og café må kæledyr ikke medbringes på museet. Undtaget herfra er førerhunde.

Toilet
Der er handicap-toiletter og pulseplads.

Rygning
Ikke tilladt.

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.21-2-2024
11.00-21.00