juli, 2022

05jul(jul 5)10:0031(jul 31)16:00Kunsten at skrive i hånden

Mere

Detaljer om begivenheden

Tænk sig – engang blev bøger skrevet i hånden. Og det kunne tage op til to år at kopiere en bog! I sommerferien kan du selv prøve kunsten at skrive latin i hånden som den munk, der for ca. 900 år siden sad og skrev på pergament i Ely-klosterets scriptorium, dvs. skrivestue. Her skrev han bynavnet roscylde i Ely-bogen, som du lige nu kan ses på Roskilde Museum, inden du selv griber pennen i museets skrivestue. Målgruppen er børn i alderen 7-12 år – men store som små er velkomne til at prøve kræfter med kunsten at skrive med blæk og kalligrafitusser.

I Ely-bogen findes den ældste tekst, hvor bynavnet Roskilde står skrevet. Bogen stammer fra klostret i den engelske by Ely – et af de mægtigste og rigeste klostre i middelalderens England. Gerbrandus roscylde – står der skrevet med skrifttypen karolingisk skrift, som var udbredt i Europa før den gotiske skrift kom i midten af 1200-tallet. Gerbrand er den første biskop af Roskilde, vi kender til. Roscylde er en gammel stavemåde påvirket af latin og engelsk, hvor c udtales som k, og y som i.

Tid, pris og sted

I museets åbningstid uge 27, 28, 29 og 30 (Tirs – Søn, kl. 10.00-16.00)

30 kr. for børn (skrivehæfte), 60 kr. for voksne

ROSKILDE MUSEUM, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

roskildemuseum@romu.dk

Tidspunkt

5 (Tirsdag) 10:00 - 31 (Søndag) 16:00

X
Åbent i dag
d.10-12-2023
11.00-16.00