januar, 2023

10jan19:0021:00Foredrag: Kongen er død. Længe leve dronningen

Mere

Detaljer om begivenheden

Kom til foredrag med museumsinspektør Laura Maria Schütze, der fortæller om de foreløbige resultater af ROMUs og Roskilde Domkirkes indsamling af personlige beretninger om Frederik 9.s begravelse i anledningen af 50-året for begravelsen i januar 2022.

”Som jeg husker det, kulminerede stemningen, da kortegen nærmede sig Domkirken og Domkirkens klokker tonede helt specielt ud over den sørgende by” sådan fortæller en borger om oplevelsen af at overvære Frederik 9.s sørgeoptog i Roskilde d. 24. januar 1972.

I Danmark har vi en lang tradition for at begrave vores konger og dronninger i Roskilde Domkirke og Frederik 9. er den seneste regent, som blev stedet til hvile i domkirken. Det var en kæmpe begivenhed med en begravelsesprocession gennem Københavns og Roskildes gader, hvor tusindvis af mennesker stod opstillet, der var internationale gæster og for første gang blev en kongelig begravelse transmitteret live på TV i Danmark. Begravelsen er en begivenhed, som rigtig mange danskere stadig kan huske, og derfor indsamlede ROMU og Roskilde Domkirke personlige beretninger om begravelsen i januar 2022.

Til foredraget vil museumsinspektør Laura Maria Schütze fortælle om de foreløbige resultater af indsamlingen og sætte Frederik 9.s begravelse i perspektiv til både den kongelige begravelsestradition, vi har i Roskilde Domkirke, og som findes i udlandet.

 

Tid, pris og sted

10. januar kl. 19-21, men dørene åbner kl. 18, så der er mulighed for at se spotudstillingen Folket og Frederik IX’s begravelse inden foredraget.

100 kr. (+ gebyr). Billetter købes via billetto.dk

Foredraget er gratis for medlemmer af museumsforeningen. Læs mere her: roskildemuseum.dk/museumsforening/, men booking af gratisbillet er nødvendig, og medbringes til foredraget

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Tidspunkt

(Tirsdag) 19:00 - 21:00

Adresse

Roskilde Museum

Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Til top
X
Åbent i dag
d.22-9-2023
11.00-21.00