november, 2023
28nov19:0021:00Foredrag: Klar til kamp - forsvaret af Roskilde-egnen under 1. Verdenskrig
Detaljer om begivenheden
Roskilde-egnen spillede en helt central rolle i den danske forsvarsstrategi under 1. verdenskrig. Med opførelsen af skyttegravsanlægget Tunestillingen ville Roskilde-egnen være blevet den afgørende slagmark, hvis Danmark var blevet angrebet
Mere
Detaljer om begivenheden
Roskilde-egnen spillede en helt central rolle i den danske forsvarsstrategi under 1. verdenskrig. Med opførelsen af skyttegravsanlægget Tunestillingen ville Roskilde-egnen være blevet den afgørende slagmark, hvis Danmark var blevet angrebet af Tyskland. Da det frygtede angreb udeblev, er det store spørgsmål, om det hele var forgæves. Eller var det netop Tunestillingen, som forhindrede et angreb på Sjælland og en besættelse af Danmark?
Hør ph.d. og museumsinspektør ved Mosede Fort Kristian Bruhn fortælle om tyskernes angrebsplaner og Danmarks og Roskilde-egnens forsvarsstrategi under 1. verdenskrig.
Skyttegravsanlægget Tunestillingen gennemskar landskabet fra Køge Bugt over Tune til Roskilde Fjord ved Veddelev. Danmark forblev neutral under 1. verdenskrig, og i dag er både skyttegravene og mindet om dem væk. Men under 1. verdenskrig stod på Sjælland den største hær, Danmark nogensinde har haft, og Danmark var klar til krig, hvilket foredraget giver indblik i.
Foredraget er det første i en række, der knytter an til museets nye udstilling om krig, der åbner 24. november.
Dørene åbnes kl. 18, så der er mulighed for at se spotudstillingen inden foredraget.
Tid, pris og sted:
28. november kl. 19-21
100 kr. (+ gebyr). Billetter købes via billetto.dk
Foredraget er gratis for medlemmer af museumsforeningen. Læs mere her: roskildemuseum.dk/museumsforening/ (Booking af gratisbillet nødvendig, som medbringes til foredraget)
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Tidspunkt
(Tirsdag) 19:00 - 21:00
Adresse
Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Arrangør
Roskilde Museum