Klemmen fra Roskilde erobrede verden

Af: Linda C. Jensen

15.06.2023

I 1912 kom klemmen Storm til verden. Navnet siger det hele: Den skal nok klemme sig så fast om dit tøj, at det bliver hængende på tørresnoren – også ved kraftig vind. Men det er ikke alt. På papæsken til det amerikanske marked fra 1950’erne står også:

“Does not damage og tear the clothes. Made in Denmark – one of the United Nations. “

Nænsomt mod tøjet – og produceret af ”one of the good guys”.

Den danske producent Carl Christian Hansen med kontor og fabrik i Roskilde var konkurrencedygtig på prisen og overtog efterhånden det amerikanske klemmemarked. Den historie, og hele klemmens historie vil du kunne blive klogere på i en ny spotudstilling på Roskilde Museum i Skt. Ols Stræde.

Verdenskendt klassiker fra Roskilde
Museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen fra Roskilde Museum står bag den kommende spotudstilling, og hun har selv forelsket sig i den lille brugsgenstand, fordi:

“Det er en moderne klassiker, som alle kender – børn som voksne. Den har en fantastisk fortælling, der er knyttet til Roskilde. Her er en lokalfortælling, der rækker ud i verden.”

Anledningen til udstillingen er udgivelsen af bogen “Klemmefabrikanten” skrevet af journalist Tomas Skov, der opruller historien om den verdensomspændende familievirksomhed, som i dag er ejet af fjerde generation.

Et liv uden klemmer

Indtil tørretumblerens udbredelse blev sengetøj og klæder ofte tørret på en snor eller ved at blive bredt ud over småbuske. Men selve klemmen blev først opfundet i begyndelsen af 1800-tallet. Så billedet af husmoderen eller pigen i huset med en klemmepose om livet kan tidligst dateres tilbage til opfindelsen af den såkaldte dolly peg, som blev patenteret i 1809.

Dorthe Godsk Larsen fra Roskilde Museum fortæller, at dolly pegs var gode til at holde på tunge tekstiler som lagener af hør og bomuld. Men de var ikke at foretrække, når det gjaldt mere sarte tekstiler som fint vævet bomuld eller silke. Ofte fik disse tøjklemmer dekorative knopper, der tjente som hoveder, når børn forvandlede dem til små dukker.

Det var først i 1853, at den første klemme i to dele med en fjeder for et fastere greb blev opfundet.

Vaskekonerne må have været taknemmelige, endelig et ordentligt redskab til ophængning af mere delikate tekstiler. En generation efter udviklede en amerikaner, hvad der ligner nutidens klemme. Men hvordan blev en klemmevirksomhed fra Roskilde så markedsførende i hele verden?

Dansk klemme indtog USA

“Du vil da ikke have, at jeg skal lave tugthusarbejde?” var C. C. Hansens umiddelbare reaktion, da en bekendt viste ham klemmerne fra Vridsløselille Statsfængsel. Alligevel kunne fabrikanten se potentialet i den uundværlige lille brugsgenstand, og han gik i gang med at forfine fjederen, og i 1912 var hans nye prototype klar. Den fik navnet Storm.

På verdensudstillingen i Barcelona i 1929 vandt den sølv, og på industriudstillingen i Bruxelles i 1935 vandt den guld. Med de meritter var den danskproducerede klemme klar til at indtage verden.

Og sådan gik det. Virksomheden C.C. Hansen fik stor succes i USA, hvor de danske klemmer – som stadig blev produceret i fængsler – og i hjemmene af kvinder og børn – havde konkurrencedygtige priser. I USA var det nemlig forbudt at benytte de indsattes arbejdskraft, da det blev set som konkurrenceforvridende.

Klemmen er igen moderne

Klemmen fik konkurrence, da tørretumblerne kommer på markedet. I 2007 havde halvdelen af alle danske hjem en tørretumbler. Og man kunne forestille sig, at den slags kunne sætte en pind i hjulet på en lukrativ klemmeindustri. Men så kom der fokus på klimaet.

“Med den øgede klimabevidsthed har klemmer – især dem af træ – faktisk fået et comeback. For vi bruger mindre tørretumbler og mere vind og sol til at tørre vores tøj,” fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen.

“Jeg synes, at det er fascinerende, at sådan en lille, undseelig brugsgenstand kan fortælle store historier om industrialisering, sociale forhold, globalisering og nu også om bæredygtighed – klemmen holder sig relevant på tværs af skiftende tider og idealer.”