juni, 2023

This is a repeating event

13jun15:0016:00På sporet af Roskildes byvold – åben udgravning ved Sortebrødre Plads

Mere

Detaljer om begivenheden

Kom med til åben udgravning og hør middelarkæolog Jesper Langkilde fortælle mere om, hvad arkæologerne har fundet og håber på at finde under udgravningerne på Sortebrødre Plads, inden der bliver opført nye boliger på området. Turen starter ved udgravningen på Sortebrødre Plads. Billetten til giver adgang til Roskilde Museum, hvor besøgende kan se flere middelalderfund.

Saxo fortæller om bygningen af en befæstning omkring Roskilde – en byvold – som dateres til midten af 1100-tallet. Men hvordan var byvolden konstrueret? Og mon der findes en hidtil ukendt byport ind til Sortebrødre Kloster? Det håber Roskilde Museums arkæologer at blive klogere på under udgravningerne på Sortebrødre Plads.

Tilbage i 2012 blev hele området ved Sortebrødre Plads forundersøgt ved en større arkæologisk forundersøgelse. Der blev påvist fortidsminder i hele området. Under udgravningen før opbygningen af parkeringshuset tilbage i 2016 blev en hidtil ukendt middelalderlig forstadsbebyggelse uden for byens østlige byport fundet. Nu er arkæologerne vendt tilbage til området for at få mere viden om Roskilde, der kan hjælpe med at gøre kortet over middelalderbyen endnu mere detaljeret.

Læs mere om udgravningen her: https://roskildemuseum.dk/sb-plads/

 

Tid, pris og sted

Tirsdagene 13. juni, 27. juni og 11. juli. Kl 15-16.

75 kr. (+billetgebyr), billetter til åben udgravning giver også adgang til Roskilde Museum.

Billetter købes via billetto.dk

OBS! Mødested ved udgravningen på Sortebrødre Plads

Tidspunkt

(Tirsdag) 15:00 - 16:00

Adresse

Roskilde Museum

Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Arrangør

Roskilde Museum

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.8-9-2024
11.00-16.00