marts, 2024
12mar19:0021:00Foredrag: Magtfulde kvinder i middelalderen - v. historiker Torben Svendrup
Detaljer om begivenheden
En af de mest sejlivede myter om dansk middelalder er, at kvinder var undertrykte og kirken bidrog til dette. Hør middelalderekspert Torben Svendrup gøre op med denne myte og fortælle
Mere
Detaljer om begivenheden
En af de mest sejlivede myter om dansk middelalder er, at kvinder var undertrykte og kirken bidrog til dette. Hør middelalderekspert Torben Svendrup gøre op med denne myte og fortælle om magtfulde kvinder herunder dronninger i middelalderen, der formåede at bryde igennem den overordnede patriarkalske samfundsstruktur.
Middelalderkvinder var ikke kun håndværkere og håndværksmestre, men der var også kvindelige lensmænd, der opkrævede skatter og afgifter, var ansvarlige for Rigets forsvar og dømte mænd. Fra bunden af samfundet møder vi troldkællinger og andet godt folk. Torben Svendrup fortæller om den betydning Mariakulten havde for forholdet mellem mand og kvinde og tegner et billede af en række af middelalderens meget magtfulde dronninger som Margrete Sprænghest (hvis gravmæle ses på billedet fra klosterkirken Doberaner Münster i Bad Doberan), Margrete den første, Dorothea og ”kvindegruppen” Dyveke, moder Sigbrit og dronning Elisabeth under Christian 2.
Torben Svendrup er ph.d. i middelalderhistorie og forfatter til en lang række bøger og artikler om middelalderen herunder Magtfulde dronninger i middelalderen udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag i 2023.
Tid, pris og sted
12. marts kl. 19-21
100 kr. (+ gebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Foredraget er gratis for medlemmer af museumsforeningen. Læs mere her: roskildemuseum.dk/museumsforening/
Booking af gratisbillet nødvendig, som medbringes til foredraget
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Tidspunkt
(Tirsdag) 19:00 - 21:00
Adresse
Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde