november, 2020

21nov14:0016:00HVORDAN ER DET AT BO I EN DOMKIRKEBY?Invitation til kaffe, kage og snak på Roskilde Museum lørdag d. 21. nov. kl. 14-16.

Mere

Detaljer om begivenheden

OBS Kun få pladser tilbage!

 

Kom til workshop med tilhørende kaffe og kage på Roskilde Museum. Vi bliver en lille gruppe, der taler sammen om domkirkens betydning for folk i Roskilde. Du behøver ikke være religiøs eller troende for at deltage.

Først skal vi se en lille udstilling med ting, der fortæller historier om domkirken – det er ting, som normalt ikke er udstillet. Derefter vil vi gerne tale med jer om, hvordan det er at bo i domkirkebyen: Lægger du fx mærke til domkirken, når du færdes i byen? Viser du den frem til gæster? Har du nogensinde købt en souvenir eller et postkort med domkirken på? Eller gemmer du på en helt anden historie, som du vil dele med os?

Det kommer til at foregå lørdag d. 21. november klokken 14.00-16.00 på Roskilde Museum. Vi bliver max 10 personer, og overholder naturligvis Covid-19-retningslinjerne. Vi sørger for afstand – og vi udleverer også håndsprit, handsker, mundbind mv. Du vil få fribilletter til museet som tak for din medvirken.

Dette lille arrangement er et skridt på vejen i arbejdet med at udvikle en ny metode for indsamling af lokale oplevelser til projektet ’Byen som religiøst hverdagsrum’. I løbet af arrangementet vil vi også tale om, hvordan Roskilde Museum i fremtiden vil kunne fortælle om domkirkebyen.

Da arrangementet er led i et forskningsprojekt vil vi gerne optage snakken og fotografere undervejs. Vi vil opbevare dette materiale sikkert. Hvis museet ønsker, at materialet skal indgå i samlingen eller i fremtidige udstillinger, så vil det kun ske med dit udtrykkelige samtykke.

TID, PRIS OG STED:

21. november, kl. 14.00-16.00
Roskilde Museum
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

Regler for deltagelse: Du skal være over 30 år, må ikke arbejde i Roskildes kulturbranche eller i domkirken – og så må du rigtig gerne være mand.

Tilmelding og evt. spørgsmål sker til Laura Maria Schütze på mobiltelefon 29 32 75 93 eller e-mail: laurams@romu.dk.

 

Tidspunkt

(Lørdag) 14:00 - 16:00

Adresse

Roskilde Museum

Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Til top
X
post-5988

Apoteker-digterens frihedssang bobler stadig af begejstring

BEGIVENHED

Apoteker-digterens frihedssang bobler stadig af begejstring

Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, Roskilde Museum

28.04.2021

’En lærke letted’, og tusind fulgte’… syng med, når Alsang i Roskilde inviterer til fællessang 4. maj. Foto: Pixabay.

 

Inspireret af lærkesangen ved Gudenåen skrev apoteker Mads Nielsen i 1945 En lærke letted, der skulle gå hen og blive en af Danmarks vigtigste befrielsessange, og stadig den dag i dag opleves som en opløftende sang om forårets komme og frihedsglæde. Med sin boblende begejstring får sangen i lyset af det seneste års nedlukninger en forstærket betydning, som alle kan være med til at synge ud den 4. maj, når Alsang i Roskilde markerer befrielsesaftenen live på Facebook.
 

En lærke letted’, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred’ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!

Ordene blev første gang trykt i et svensk blad i slutningen af maj 1945. Mads Nielsen skrev sangen på opfordring fra den kristne spejderbevægelse KFUM og efterfølgende blev sangen trykt i Kolding Folkeblad under titlen Danmark Frit.

En sognepræst læste digtet og fik den idé, at digtet skulle med i en festgudstjeneste på Valdemarsdag i anledning af 25-året for Genforeningen i 1920. Han henvendte sig derfor til læreren og komponisten Mathias Christensen i håbet om, at han kunne komponere en passende melodi. Mathias Christensen fik kun en enkelt dag til sit arbejde og udformede på denne korte tid den melodi, som mange kender og elsker den dag i dag.

’En Lærke letted’’ havde oprindelig ikke status som Danmarks officielle befrielsessang. Den titel havde ‘En Vinter, lang og mørk og haard’ skrevet af Sven Møller Kristensen og komponist Knudåge Riisager. Sangen, der maner til modstand mod besættelsesmagten, blev trykt i marts 1945 i det illegale blad Frit Danmark. Men den var for bombastisk og aggressiv til at være langtidsholdbar og blev afløst af ’En Lærke letted’.

Da den 14. udgave af Folkehøjskolens Sangbog udkom i 1951, var der 18 nye sange med tilknytning til besættelsestiden. Heriblandt ’En lærke letted’’, som hurtigt blev knyttet til 4. maj-fester.

Berusende glæde og eftertænksomhed

Efter de første vers af berusende glæde slår tredje vers en mere eftertænksom tone an, og besættelsestidens ofre mindes.

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

Og i sidste vers får sangen nærmest karakter af salme, da den bevæger sig fra glæde over sorg til taknemmelighed og gudstro, hvor den slutter med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark fra sund til klit. Hermed fremstår sangen om foråret også som en salme om frihed.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

Til KFUM-bladet i 1965 fortalte komponisten, Mathias Christensen, at han tilskrev sangens popularitet, at Mads Nielsens digt netop udtrykker noget af det, som man i de dage tænkte og følte. Krigens trængsler havde både styrket det danske sammenhold og den danske fællessang, og krigen lærte os at tænke på andre og mere end os selv.

 

Nu er det forår og Danmark frit

4. maj om aftenen sætter vi stearinlys i vinduerne for at mindes Befrielsen, hvor vi i 1945 kunne vinke farvel til mørklægningsgardinerne. Med lyset minder vi også hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet.

Genåbningens frihed er stadig skrøbelig og usikker, og fællesskabet omkring sangen kan endnu kun dyrkes på afstand. Men selvom det er på afstand, så skaber fællessangen glæde, ro og en følelse af at høre sammen. Derfor er det vigtigt at holde fast i en markering af den historiske aften 4. maj med sang, hvor vi mindes og synger om friheden hver for sig. 

SYNG MED – når Alsang i Roskilde inviterer til at fejre 76-året for befrielsen direkte fra Roskilde Festival Højskole kl. 19 live på Facebook med nye og gamle sange: https://www.facebook.com/alsang4000/live/

5 maj i Roskilde 1945. Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som lige nu kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelseFoto: Knud Henker og Carl Larsen/Produktion: Foto-Experten Roskilde.

Arrangementet løber af stablen tirsdag d. 4. maj 2021 kl. 19 på Facebook. Se med her: http://kortlink.dk/facebook/2b62h

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.22-6-2021
11.00-16.00