En ”simpel blyklump” åbner døre til Roskildes fortid

Af: Mia Bredsdorff

20.03.2023

Allerede, da blyklumpen blev fundet, kunne man ane udsmykninger og bogstaver. Men det var ikke til at sige, hvad der stod. Foto: Lars Meldgaard Sass Jensen /ROMU

Fundet af en lille blyklump på Sortebrødre Plads i Roskilde rummer en helt særlig historie. Blyklumpen har nemlig vist sig at være et segl fra middelalderen, der har siddet på et brev fra paven i Rom. Roskilde Museums nye spotudstilling viser, hvordan en enkelt genstand fortæller en vigtig historie om Roskildes forbindelse til Europa i middelalderen. Spotudstillingen er desværre ikke en del af museet længere, men du kan stadig lære en masse om pavebullen ved at læse videre.

En lille, grå og knoldet klump i en affaldsgrube i jorden.

Det var, hvad der ved første øjekast viste sig en efterårsdag i 2022 under den arkæologiske udgravning på Sortebrødre Plads i Roskilde. Men genstanden har vist sig at være langt mere end blot en tilfældig klump. Faktisk rummer den en unik historie om Roskildes fortid!

Blyklumpen er nemlig en pavebulle – et blysegl fra middelalderen, der hang under breve fra paven i Rom for at bekræfte, at brevet var ægte. Og pavebullen vidner derfor om Roskildes forbindelse til selveste Europas kirkelige overhoved i middelalderen.

Detektivarbejdet begynder

Fundet af den sjældne pavebulle førte til et intensivt opklaringsarbejde. For hvordan endte bullen i en affaldsgrube? Hvorfor var den i Roskilde? Og hvilken pave havde sendt den afsted?

”Det var ikke nogen let opgave at opklare, hvem paven var. Inden pavebullen engang i middelalderen blev smidt i en affaldsgrube, havde nogen forsøgt at destruere pavens navn ved gentagne gange, at hakke en mejsel eller lignende ned i navnet. Bagefter havde man ovenikøbet foldet bullen halvt sammen, så navnet på afsenderen var nærmest ulæseligt,” forklarer Lars Meldgaard Sass Jensen, som er arkæolog på ROMU.

Første fremskridt kom, da museets konservator, Unn Gelting, havde renset pavebullens overflade, for så blev det muligt at se dele af bogstaverne. Men det var stadig ikke nok til at tyde pavens navn med det blotte øje.

”Først under mikroskopet, og med det rette skrålys, kunne jeg langsomt tyde de fragmenterede bogstaver. Først begyndelsesbogstavet H efterfulgt af et O. I næste linje begyndelsesbogstavet R. Faktisk skulle der ikke mere til at bestemme navnet HO(NO)-R(IUS). Ved at sammenligne med andre pavebuller brugt under paver med navnet Honorius kunne vi slå fast, at den er brugt af Honorius III,” fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen om arbejdet med at identificere pavebullens afsender.

Roskilde sætter spor i Europa

Det er straks mere usikkert, hvad der stod i brevet, forklarer ROMUs arkæolog Jesper Langkilde, der har det overordnede ansvar for udgravningen på Sortebrødre Plads:

”Fra Vatikanets arkiver kender vi til fire breve sendt fra Honorius III til Roskilde, og de er alle sendt til biskoppen. Men pavebullen er fundet nær det sted, hvor Sortebrødre klostret lå, så måske har bullen siddet på et ukendt brev, som havde noget med Sortebrødrene at gøre?”

Pavebullen kaster lys over Roskildes mange forbindelser til Europa i middelalderen, og rummer derfor et vigtigt stykke Danmarkshistorie:

”Fundet af pavebullen er et fantastisk godt eksempel på, at den katolske kirke i Europa i middelalderen var et netværk, der i høj grad byggede på skriftlig kommunikation over lange afstande. Og i det netværk var Roskilde et af de tidlige og vigtigste knudepunkter i Norden pga. bispesædet og byens mange kirker og klostre. Det viser fundet af pavepullen også. Det er i den sammenhæng, den lille ellers så undseelige blyklump skal ses,” fortæller Jesper Langkilde.

 

Fakta – pavebuller:

  • En pavebulle er et segl af bly fra middelalderen
  • De hang under breve fra paven, for at bekræfte at brevets indhold og afsender var ægte
  • Pavebuller har et særligt karakteristisk udseende. De har en for- og en bagside. På forsiden er altid gengivet ansigterne af apostlene Skt. Peter og Skt. Paulus, samt deres navne. Pavens eget navn står på bagsiden. Navnet er ofte delt over to linjer og i tredje linje er et romertal, der angiver pavens nummer i rækken af paver med samme navn.

Fakta – pave Honorius III:

  • Honorius III var pave i Rom fra 1216-1227.
  • Han var en ivrig korstogspave, der arbejdede for at gennemføre det femte korstog.
  • Det var pave Honorius III, der legaliserede de tre tiggermunkeordener, dominikanerne, franciskanerne og karmeliterne, som spredte sig i Europa gennem 1200-tallet.
  • Dominikanerne, der i Danmark kaldtes for Sortebrødre, stiftede et kloster i Roskilde i 1234. Klostret lå hvor Roskilde Kloster ligger i dag.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.30-6-2025
11.00-16.00