En ”simpel blyklump” åbner døre til Roskildes fortid

Af: Mia Bredsdorff

20.03.2023

Allerede, da blyklumpen blev fundet, kunne man ane udsmykninger og bogstaver. Men det var ikke til at sige, hvad der stod. Foto: Lars Meldgaard Sass Jensen /ROMU

Fundet af en lille blyklump på Sortebrødre Plads i Roskilde rummer en helt særlig historie. Blyklumpen har nemlig vist sig at være et segl fra middelalderen, der har siddet på et brev fra paven i Rom. Roskilde Museums nye spotudstilling viser, hvordan en enkelt genstand fortæller en vigtig historie om Roskildes forbindelse til Europa i middelalderen. Spotudstillingen er desværre ikke en del af museet længere, men du kan stadig lære en masse om pavebullen ved at læse videre.

En lille, grå og knoldet klump i en affaldsgrube i jorden.

Det var, hvad der ved første øjekast viste sig en efterårsdag i 2022 under den arkæologiske udgravning på Sortebrødre Plads i Roskilde. Men genstanden har vist sig at være langt mere end blot en tilfældig klump. Faktisk rummer den en unik historie om Roskildes fortid!

Blyklumpen er nemlig en pavebulle – et blysegl fra middelalderen, der hang under breve fra paven i Rom for at bekræfte, at brevet var ægte. Og pavebullen vidner derfor om Roskildes forbindelse til selveste Europas kirkelige overhoved i middelalderen.

Detektivarbejdet begynder

Fundet af den sjældne pavebulle førte til et intensivt opklaringsarbejde. For hvordan endte bullen i en affaldsgrube? Hvorfor var den i Roskilde? Og hvilken pave havde sendt den afsted?

”Det var ikke nogen let opgave at opklare, hvem paven var. Inden pavebullen engang i middelalderen blev smidt i en affaldsgrube, havde nogen forsøgt at destruere pavens navn ved gentagne gange, at hakke en mejsel eller lignende ned i navnet. Bagefter havde man ovenikøbet foldet bullen halvt sammen, så navnet på afsenderen var nærmest ulæseligt,” forklarer Lars Meldgaard Sass Jensen, som er arkæolog på ROMU.

Første fremskridt kom, da museets konservator, Unn Gelting, havde renset pavebullens overflade, for så blev det muligt at se dele af bogstaverne. Men det var stadig ikke nok til at tyde pavens navn med det blotte øje.

”Først under mikroskopet, og med det rette skrålys, kunne jeg langsomt tyde de fragmenterede bogstaver. Først begyndelsesbogstavet H efterfulgt af et O. I næste linje begyndelsesbogstavet R. Faktisk skulle der ikke mere til at bestemme navnet HO(NO)-R(IUS). Ved at sammenligne med andre pavebuller brugt under paver med navnet Honorius kunne vi slå fast, at den er brugt af Honorius III,” fortæller Lars Meldgaard Sass Jensen om arbejdet med at identificere pavebullens afsender.

Roskilde sætter spor i Europa

Det er straks mere usikkert, hvad der stod i brevet, forklarer ROMUs arkæolog Jesper Langkilde, der har det overordnede ansvar for udgravningen på Sortebrødre Plads:

”Fra Vatikanets arkiver kender vi til fire breve sendt fra Honorius III til Roskilde, og de er alle sendt til biskoppen. Men pavebullen er fundet nær det sted, hvor Sortebrødre klostret lå, så måske har bullen siddet på et ukendt brev, som havde noget med Sortebrødrene at gøre?”

Pavebullen kaster lys over Roskildes mange forbindelser til Europa i middelalderen, og rummer derfor et vigtigt stykke Danmarkshistorie:

”Fundet af pavebullen er et fantastisk godt eksempel på, at den katolske kirke i Europa i middelalderen var et netværk, der i høj grad byggede på skriftlig kommunikation over lange afstande. Og i det netværk var Roskilde et af de tidlige og vigtigste knudepunkter i Norden pga. bispesædet og byens mange kirker og klostre. Det viser fundet af pavepullen også. Det er i den sammenhæng, den lille ellers så undseelige blyklump skal ses,” fortæller Jesper Langkilde.

Fakta – pavebuller:

• En pavebulle er et segl af bly fra middelalderen
• De hang under breve fra paven, for at bekræfte at brevets indhold og afsender var ægte
• Pavebuller har et særligt karakteristisk udseende. De har en for- og en bagside. På forsiden er altid gengivet ansigterne af apostlene Skt. Peter og Skt. Paulus, samt deres navne. Pavens eget navn står på bagsiden. Navnet er ofte delt over to linjer og i tredje linje er et romertal, der angiver pavens nummer i rækken af paver med samme navn.

Fakta – pave Honorius III:

• Honorius III var pave i Rom fra 1216-1227.
• Han var en ivrig korstogspave, der arbejdede for at gennemføre det femte korstog.
• Det var pave Honorius III, der legaliserede de tre tiggermunkeordener, dominikanerne, franciskanerne og karmeliterne, som spredte sig i Europa gennem 1200-tallet.
• Dominikanerne, der i Danmark kaldtes for Sortebrødre, stiftede et kloster i Roskilde i 1234. Klostret lå hvor Roskilde Kloster ligger i dag.