Apoteker-digterens frihedssang bobler stadig af begejstring

Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, Roskilde Museum

28.04.2021

’En lærke letted’, og tusind fulgte’… syng med, når Alsang i Roskilde inviterer til fællessang 4. maj. Foto: Pixabay.

 

Inspireret af lærkesangen ved Gudenåen skrev apoteker Mads Nielsen i 1945 En lærke letted, der skulle gå hen og blive en af Danmarks vigtigste befrielsessange, og stadig den dag i dag opleves som en opløftende sang om forårets komme og frihedsglæde. Med sin boblende begejstring får sangen i lyset af det seneste års nedlukninger en forstærket betydning, som alle kan være med til at synge ud den 4. maj, når Alsang i Roskilde markerer befrielsesaftenen live på Facebook.
 

En lærke letted’, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred’ i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.
Ja, Danmark frit!

Ordene blev første gang trykt i et svensk blad i slutningen af maj 1945. Mads Nielsen skrev sangen på opfordring fra den kristne spejderbevægelse KFUM og efterfølgende blev sangen trykt i Kolding Folkeblad under titlen Danmark Frit.

En sognepræst læste digtet og fik den idé, at digtet skulle med i en festgudstjeneste på Valdemarsdag i anledning af 25-året for Genforeningen i 1920. Han henvendte sig derfor til læreren og komponisten Mathias Christensen i håbet om, at han kunne komponere en passende melodi. Mathias Christensen fik kun en enkelt dag til sit arbejde og udformede på denne korte tid den melodi, som mange kender og elsker den dag i dag.

’En Lærke letted’’ havde oprindelig ikke status som Danmarks officielle befrielsessang. Den titel havde ‘En Vinter, lang og mørk og haard’ skrevet af Sven Møller Kristensen og komponist Knudåge Riisager. Sangen, der maner til modstand mod besættelsesmagten, blev trykt i marts 1945 i det illegale blad Frit Danmark. Men den var for bombastisk og aggressiv til at være langtidsholdbar og blev afløst af ’En Lærke letted’.

Da den 14. udgave af Folkehøjskolens Sangbog udkom i 1951, var der 18 nye sange med tilknytning til besættelsestiden. Heriblandt ’En lærke letted’’, som hurtigt blev knyttet til 4. maj-fester.

Berusende glæde og eftertænksomhed

Efter de første vers af berusende glæde slår tredje vers en mere eftertænksom tone an, og besættelsestidens ofre mindes.

Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned’,
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

Og i sidste vers får sangen nærmest karakter af salme, da den bevæger sig fra glæde over sorg til taknemmelighed og gudstro, hvor den slutter med en bøn til Vorherre om at velsigne det frie Danmark fra sund til klit. Hermed fremstår sangen om foråret også som en salme om frihed.

Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

Til KFUM-bladet i 1965 fortalte komponisten, Mathias Christensen, at han tilskrev sangens popularitet, at Mads Nielsens digt netop udtrykker noget af det, som man i de dage tænkte og følte. Krigens trængsler havde både styrket det danske sammenhold og den danske fællessang, og krigen lærte os at tænke på andre og mere end os selv.

 

Nu er det forår og Danmark frit

4. maj om aftenen sætter vi stearinlys i vinduerne for at mindes Befrielsen, hvor vi i 1945 kunne vinke farvel til mørklægningsgardinerne. Med lyset minder vi også hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet.

Genåbningens frihed er stadig skrøbelig og usikker, og fællesskabet omkring sangen kan endnu kun dyrkes på afstand. Men selvom det er på afstand, så skaber fællessangen glæde, ro og en følelse af at høre sammen. Derfor er det vigtigt at holde fast i en markering af den historiske aften 4. maj med sang, hvor vi mindes og synger om friheden hver for sig. 

SYNG MED – når Alsang i Roskilde inviterer til at fejre 76-året for befrielsen direkte fra Roskilde Festival Højskole kl. 19 live på Facebook med nye og gamle sange: https://www.facebook.com/alsang4000/live/

5 maj i Roskilde 1945. Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som lige nu kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelseFoto: Knud Henker og Carl Larsen/Produktion: Foto-Experten Roskilde.

Arrangementet løber af stablen tirsdag d. 4. maj 2021 kl. 19 på Facebook. Se med her: http://kortlink.dk/facebook/2b62h

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

X
post-8565

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.16-11-2024
11.00-16.00