DET SKER
juli, 2022
Ingen begivenheder
UDSTILLINGER

Læs mere
Oldtidsudstilling – Ormens tid
Udstillingen fortæller om den hedenske verden – ormens tid – før kristendommen og Roskildes grundlæggelse. Oplev fascinerende oldtidsfund fra landskaberne omkring Roskilde Fjord fra istiden og til jernalderens slutning o. 1050 e.Kr. Kom tæt på fortidens mennesker og se den gådefulde vikinge-dobbeltgrav, Gerdrupgraven, hvor helt nye DNA-analyser viser, at manden og kvinden er mor og søn. Og se det imponerende skelet af den mægtige og langbenede urokse, som er fra ca. 8000 år f.Kr.
Middelalderudstilling – På sporet af Roskildes storhedstid
Roskilde bys historie tager sin begyndelse i vikingetiden i slutningen af 900-tallet og bliver landet største by i middelalderen med bispesæde, fem klostre, 13 sognekirker – herunder Sankt Laurentius, som eksisterer som kirkeruin, der kan besøges under Roskildes centrale torv Stændertorvet. Det er en revolutionerende tid, hvor det danske møntsystem udvikler sig, hvor kongemagten og kirkens centrale rolle vokser og, håndværket organiseres og specialiseres.
Skolestue og legetøjsudstilling
Sæt jer bag skolepultene og oplev, hvordan det var at være skolebarn for 100 år siden med forhøjet kateder, anskuelsestavler og spanskrør.
Træd ind i et magisk univers i legetøjsudstillingen Parva Mundi (Lille Verden) og lyt til legetøjets fortællinger.
SÆRUDSTILLINGER
Læs mere
Forvandlinger – fortællinger om affald
I Roskilde Museums særudstilling kan du opleve affald, som du aldrig har mødt det før.
Gå på opdagelse i en verden af affald indsamlet og kapslet ind i glas. Og dyk ned i fortællinger om baggårdslokummet og det første toiletpapir.
Oplev, hvordan fortællinger om fortidens skrald kan inspirere og kaste nyt lys på de udfordringer omkring klima, forbrug og bæredygtighed, som vi møder i dag.
Ryegårdskatten – guldskat fra middelalderen
Nær Ryegaard Gods, der ligger mellem Roskilde og Holbæk, blev der i december 2020 fundet en guldskat af detektorførerne Rickey Kruse Pedersen og Jørgen Rasmussen. Inden for få kvadratmeter på marken vest for Rye kirke dukkede et uventet fund op af over 80 stykker metal af mønter og smykkedele af bronze, sølv og guld. Guldfund fra middelalderen er sjældne. Når så mange metalstykker findes samlet, kaldes det en skat. Dette enestående fund fortæller, at stedet har været helt særligt i middelalderen. Kom helt tæt på guldet, sølv og ædelstene i museets spotudstilling, der kan opleves indtil 21. august.
SPECIALSAMLINGER

Læs mere
Malerisamling – en bid af dansk kunsthistorie i 1800-tallet
I første halvdel af 1800-tallet rejser kendte kunstnere fra København ud for at male naturen, det enkelte og dagligdagen, og Roskilde domkirke var yderst populær. Roskilde har også haft sine egne kunstnere; dels uddannede, og dels dygtige selvlærte. Udstillingen rummer derfor malerier af såvel lokale, som landskendte kunstnere, og samlet afspejler de en bid af dansk kunsthistorie, ligesom de giver et levende indtryk af livet i Roskilde i 1800-tallet.
Fugleskydeskiver – en billedbog over byens historie
I de gamle fugleskydningsselskaber skød man efter kunstige fugle og kaldte vinderen af årets vigtigste konkurrence for ’fuglekonge’. Oprindeligt lignede den kunstige fugl en papegøje, og det er her fra udtrykket ’at have skudt papegøjen’ stammer. Fuglekongen fik efter fugleskydningskonkurrencen fremstillet en vinderskive med sit navn og et motiv efter eget valg. Sådan har det været i Roskilde siden 1787, så museets samling af fugleskydningsskiver er som en billedbog om byens historie gennem mere end 200 år – fra skildringer af idylliske bøndergårde med domkirken i baggrunden til mere nutidige motiver som entreprenørens gravemaskiner på en byggeplads.
Læs mere.
Keramiksamling – Aluminia
OBS. Mindre dele af udstillingen er tilgængelig pt.
I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte almindelige danskere at købe rigtige spisestel. Grødfade til deling blev erstattet af tallerkner af fajance, når maden skulle på bordet. Især stel fra fabrikken Aluminia blev populære for fabrikken producerede flotte tallerkner i massevis til overkommelige priser. Udstillingen viser hele udviklingen fra fabrikken åbner i 1863 til 1969, hvor den sidste Aluminia-tallerken forlader fabrikken.
NYHEDER OG ARTIKLER
I sommerferien skal vi tæt på historien – den nære og den fjerne
Denne sommer kan du både opleve Roskildes tidligste historie tæt på, og du kan komme i kontakt med din egen historie. Det unikke Ely-håndskrift fra middelalderen er lige nu udstillet på Roskilde Museum – og du kan også selv prøve kræfter med blæk og kaligrafitusser. Og så skal vi en tur tilbage i vores egen hukommelse – museet og Erindringsfabrikken afholder erindringssaloner, hvor vi skal tæt på vores egne sommerminder
Roskilde Museum udstiller guldskat fra Ryegård
Skatten, der dukkede op af jorden under museernes corona-nedlukning, rummer i alt knap 100 dele. Med spotudstillingen gør museet det muligt at opleve det fine detektorfund fra senmiddelalderen, før det skal afleveres til Nationalmuseet som danefæ. Ryegaard-skatten kan ses sommeren over på Roskilde Museum fra fredag den 3. juni.
Stort program på Roskilde Museum under Himmelske Dage
Samarbejdet mellem museet og kirkefestivalen har resulteret i et stærkt udbud af oplevelser med museet som ramme. Ud over de tilbud, som museet selv står bag i forbindelse med festivalen, lægger Roskilde Museum hus til 11 andre spændende arrangementer med festivalen som arrangør
MUSEUMSCAFÉ
Besøg Roskilde Museumscafé Klai.
Se mere og book bord her
Ting med historie
MUSEUMSBUTIK
Lad dig inspirere, forkæl dig selv eller gå på gavejagt i det unikke udvalg af varer i museets butik – lige fra historiske smykker, legetøj, bøger, drikke og meget mere.
Udvalgte varer kan købes i museets webshop.
Se mere her.
Åbningstider
Tir – søn: 10:00 – 16:00
Helligdage: 10:00 – 16:00
Uge 15 og 42: Man – søn 10:00 – 16:00
24.12. – 1.1.: Lukket
ENTRÈ
Voksne: 60 kr.
Grupper (min 15 pers.): 50 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis
Skoleklasser, børnehaver: Gratis