“Som at bladre i en billedbog over Roskildes historie”

Af: Johannes Jacobsen

28.08.2020

På maleriet her ses fugleskydningsselskabets stander ved havnen og mænd fra Roskilde Borgervæbning i uniformer. Maleri af C. Gottschalck o. 1850.

Siden 1787 har man skudt til måls efter en fuglefigur på toppen af en stang i Roskilde. Vinderen af konkurrencen, den såkaldt fuglekonge, får lavet en udsmykket skive til året efter. Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrer fødselsdag, og festlighederne begynder på Roskilde Museum, hvor mange af de historiske skiver er udstillet og giver et kig ind i byens historie.

Den 28. august har Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fødselsdag. Det bliver fejret med den traditionelle fugleskydning, der normalt plejer at foregå den første tirsdag i juli. Grundet coronakrisen er skydningen i år meget passende rykket til fredag den 28. august – 233 årsdagen for selskabets stiftelse.

Men hvad går den ud på, den traditionelle fugleskydning? Mette Høj, der er konstitueret afdelingsleder for Forskning og kulturarv i ROMU, forklarer, at det er en tradition, der har sine rødder i den tidlige middelalder:

“Man mener, at fugleskydningen er opstået i Spanien, hvor det havde et militært formål. Man skød efter skiver i løbet af året, mens det én gang årligt blev gjort mere festligt, hvor en fuglefigur forsynet med spraglede fjer blev placeret på toppen af en stang,” forklarer hun. “Det opstod simpelthen som våbenøvelse blandt borgerne for at beskytte deres by.”

De skyder papegøjen

Det spredte sig til resten af Europa, og i Danmark opstod de første fugleskydningsselskaber i København og Aalborg.

Det handler om at skyde de forskellige dele af fuglen ned, bl.a. den ene klo, så den anden, så halen og til sidst drejer det sig om at ramme brystpladen. Den, der rammer brystpladen, bliver kåret til årets fuglekonge. Med andre ord – den, der skyder papegøjen, vinder.

Årets fuglekonge får fremstillet en personlig fugleskydningsskive med navn, årstal og personligt udvalgt udsmykning. Og som en del af selskabets fødselsdagsfejring i år, vil sidste års fuglekonge afsløre sin fugleskydningsskive.

Fugleskydningsskiver fortæller historier

De fleste af skiverne er bevaret den dag i dag, og mange af dem er udstillet på Roskilde Museum. Her kan alle derfor komme og se skiftende årtiers og århundreders historiefortælling. For det er lige præcis, hvad det er, fortæller Mette Høj:

“Motiverne på skiverne er helt op til fuglekongen at bestemme, og de har selvfølgelig skiftet i tidens løb. I begyndelsen var det meget mytologiske referencer, mens der senere har været referencer til det erhverv, fuglekongen har haft. Der er også mange med motiver fra Roskilde,” siger hun.

I udstillingen kan man eksempelvis se en skive med en seance fra åbningen af den første jernbane i Danmark i 1847, der løb mellem Roskilde og København. Her kører det flagsmykkede tog Odin over en viadukt. Den viadukt går igen i en langt senere skive, hvor den er ombygget til det, vi i dag kender som Røde Port. Der er også illustrationer af, hvordan et apotek eller et bageri så ud i 1800-tallet.

“Vi har fokuseret på at vise bredden med både ældre og nyere skiver, der viser den udvikling, byen har været igennem. Det er nærmest en billedbog, hvor man kan bladre igennem Roskildes historie,” siger Mette Høj.

Restauratør Søren Poulsen valgte som fuglekonge at få afbilledet selve fugleskydningen. I 1900-1910 foregik skydningen ved Boserup Strand. Foto: Roskilde Museum

Selskabet i Roskilde 

Selskabets begyndelse i Roskilde kan være svært at fastlægge fuldstændig. Den ældste fugleskydeskive er fra 1787, og samme årstal regnes da også for selskabets stiftelsesår. De første vedtægter blev dog først nedskrevet tre år senere i 1790.

Når Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab mødes fredag den 28. august, foregår det efter en helt bestemt procedure. Det hele begynder på Roskilde Museum, herefter går man gennem de historiske gader, forbi rådhuset og ender til sidst i Håndværkerens have, hvor fugleskydningen er foregået siden 1965.

Det er her, der kæmpes om, hvem der bliver årets fuglekonge og vinder retten til at tegne næste blad i billedbogen over Roskilde Museums historie.

Åbningstider og entrépriser kan ses på Roskilde Museum.

Læs flere artikler her.

Vind præmier, læs nyt om arrangementer og få stærke fortællinger fra fortiden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Roskilde Museum og ROMUs andre besøgssteder her.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.23-6-2025
11.00-16.00