“Som at bladre i en billedbog over Roskildes historie”

Af: Johannes Jacobsen

28.08.2020

På maleriet her ses fugleskydningsselskabets stander ved havnen og mænd fra Roskilde Borgervæbning i uniformer. Maleri af C. Gottschalck o. 1850.

Siden 1787 har man skudt til måls efter en fuglefigur på toppen af en stang i Roskilde. Vinderen af konkurrencen, den såkaldt fuglekonge, får lavet en udsmykket skive til året efter. Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fejrer fødselsdag, og festlighederne begynder på Roskilde Museum, hvor mange af de historiske skiver er udstillet og giver et kig ind i byens historie.

Den 28. august har Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab fødselsdag. Det bliver fejret med den traditionelle fugleskydning, der normalt plejer at foregå den første tirsdag i juli. Grundet coronakrisen er skydningen i år meget passende rykket til fredag den 28. august – 233 årsdagen for selskabets stiftelse.

Men hvad går den ud på, den traditionelle fugleskydning? Mette Høj, der er konstitueret afdelingsleder for Forskning og kulturarv i ROMU, forklarer, at det er en tradition, der har sine rødder i den tidlige middelalder:

“Man mener, at fugleskydningen er opstået i Spanien, hvor det havde et militært formål. Man skød efter skiver i løbet af året, mens det én gang årligt blev gjort mere festligt, hvor en fuglefigur forsynet med spraglede fjer blev placeret på toppen af en stang,” forklarer hun. “Det opstod simpelthen som våbenøvelse blandt borgerne for at beskytte deres by.”

De skyder papegøjen

Det spredte sig til resten af Europa, og i Danmark opstod de første fugleskydningsselskaber i København og Aalborg.

Det handler om at skyde de forskellige dele af fuglen ned, bl.a. den ene klo, så den anden, så halen og til sidst drejer det sig om at ramme brystpladen. Den, der rammer brystpladen, bliver kåret til årets fuglekonge. Med andre ord – den, der skyder papegøjen, vinder.

Årets fuglekonge får fremstillet en personlig fugleskydningsskive med navn, årstal og personligt udvalgt udsmykning. Og som en del af selskabets fødselsdagsfejring i år, vil sidste års fuglekonge afsløre sin fugleskydningsskive.

Fugleskydningsskiver fortæller historier

De fleste af skiverne er bevaret den dag i dag, og mange af dem er udstillet på Roskilde Museum. Her kan alle derfor komme og se skiftende årtiers og århundreders historiefortælling. For det er lige præcis, hvad det er, fortæller Mette Høj:

“Motiverne på skiverne er helt op til fuglekongen at bestemme, og de har selvfølgelig skiftet i tidens løb. I begyndelsen var det meget mytologiske referencer, mens der senere har været referencer til det erhverv, fuglekongen har haft. Der er også mange med motiver fra Roskilde,” siger hun.

I udstillingen kan man eksempelvis se en skive med en seance fra åbningen af den første jernbane i Danmark i 1847, der løb mellem Roskilde og København. Her kører det flagsmykkede tog Odin over en viadukt. Den viadukt går igen i en langt senere skive, hvor den er ombygget til det, vi i dag kender som Røde Port. Der er også illustrationer af, hvordan et apotek eller et bageri så ud i 1800-tallet.

“Vi har fokuseret på at vise bredden med både ældre og nyere skiver, der viser den udvikling, byen har været igennem. Det er nærmest en billedbog, hvor man kan bladre igennem Roskildes historie,” siger Mette Høj.

Restauratør Søren Poulsen valgte som fuglekonge at få afbilledet selve fugleskydningen. I 1900-1910 foregik skydningen ved Boserup Strand. Foto: Roskilde Museum

Selskabet i Roskilde 

Selskabets begyndelse i Roskilde kan være svært at fastlægge fuldstændig. Den ældste fugleskydeskive er fra 1787, og samme årstal regnes da også for selskabets stiftelsesår. De første vedtægter blev dog først nedskrevet tre år senere i 1790.

Når Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab mødes fredag den 28. august, foregår det efter en helt bestemt procedure. Det hele begynder på Roskilde Museum, herefter går man gennem de historiske gader, forbi rådhuset og ender til sidst i Håndværkerens have, hvor fugleskydningen er foregået siden 1965.

Det er her, der kæmpes om, hvem der bliver årets fuglekonge og vinder retten til at tegne næste blad i billedbogen over Roskilde Museums historie.