Roskilde Museum udstiller guldskat fra Ryegård

Af: Stine Blegvad

Skatten, der dukkede op af jorden under museernes corona-nedlukning, rummer i alt knap 100 dele. Med spotudstillingen gør museet det muligt at opleve det fine detektorfund fra senmiddelalderen, før det skal afleveres til Nationalmuseet som danefæ. Ryegård-skatten kan ses sommeren over på Roskilde Museum fra fredag den 3. juni

01.06.2022

Guldfund fra middelalderen er sjældne. Ryegård-skatten rummede både guldstykker og smykker af guld og ædelstene. Foto: Museumsorganisationen ROMU.

En decemberdag i 2020 travede de to garvede detektorførere, Rickey Kruse Pedersen og Jørgen Rasmussen, endnu engang ud over markerne i deres utrættelige søgen efter metalspor fra fortiden. Mange, mange gange før havde de vendt snuden hjem fra ture uden at have fundet andet end moderne kapsler og metalstumper.

Men denne gang skulle vise sig at blive anderledes. For pludselig glimtede en lille stump guld midt i de brune nuancer. Så én mere. Og en til. Og snart var dusinvis af mønter, smykker og stykker af guld og andre metaller lempet op af mulden. Rysgaard-skatten var fundet.

”Det er ganske usædvanligt at finde guld fra middelalderen,” forklarer ROMUs middelalderarkæolog Jesper Langkilde.

”Derfor er det også i høj grad guld-genstandene, vi har fokuseret på i spotudstillingen. Men man vil også kunne opleve sølv og ædelstene. Og så udstiller vi en del af de mere almindelige mønter, som er med til at datere fundet.”

Bøjet og klippet med vilje

Mange af de udstillede genstande fra skatten er intakte, men der er også en hel del, som ser ud til at være blevet klippet op eller foldet med vilje. Og det er et vigtigt spor for arkæologerne, når de skal forstå, hvad det er for et fund, de står med:

”Ingen kan jo sige nøjagtigt, hvem der i sin tid ejede skatten. Eller hvorfor og hvordan skatten havnede, hvor den gjorde. Men når den rummer så mange bøjede og klippede dele, tyder det på, at de skulle bruges til at smelte om,” forklarer Jesper Langkilde.

Dukkede op hvor stormandsgård lå

Den tanke passer fint, når man ser på, hvor skatten blev fundet. Det skete nemlig et sted, hvor museet tilbage i slutningen af 1980’erne udgravede resterne af en stormandsgård fra middelalderen – en forløber for den Ryegård herregård, der fra 1500-tallet frem til i dag har ligget ca. 500 m længere mod vest.

Stormandsgården, som i de ældste dele var fra 1100-tallet, lå lige vest for Rye kirke, der formentlig oprindeligt må være bygget af stormanden.

Spor efter værksted gør billedet tydeligere

Efter fundet af skatten gik ROMUs arkæologer i sommeren 2021 i gang med en udgravning for at undersøge området nærmere. Denne gang fandt de resterne af en hidtil ukendt bygning, som også har hørt til stormandsgården i senmiddelalderen.

”Stormandsgården må derfor have været endnu større, end man troede efter udgravningerne i 1980’erne. Skatten lå ved en af de tagbærende stolper i bygningen, der må have fungeret som en slags værkstedsbygning eller lignende. Dette passer med skattens karakter af kasserede genstande, der skulle smeltes om. Samtidig afspejler genstandene gårdens velhavende, adelige beboere, ” fortæller Jesper Langkilde, der på den måde fund for fund kan lægge nye brikker til puslespillet om middelalderens Rye.

Og snart kan endnu flere brikker forhåbentlig lægges, for Slots- og Kulturstyrelsen har netop bevilliget penge til yderligere en udgravning, så arkæologerne kan blive klogere på den nyopdagede bygning og på de omgivelser, som Ryegård-skatten blev gravet ned i for omtrent 600 år siden.

Ryegård-skatten kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 3. juni og resten af sommeren. Herefter vil den blive overdraget til Nationalmuseet som danefæ, så du skal ikke vente for længe, hvis du ønsker at opleve skatten på nært hold.

Du kan læse meget mere om Ryegård-skatten i ROMUs kommende årsskrift “Festival og flintsegl”, som kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra midten af juni.

Fakta

Ryegård-skatten kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 3. juni og resten af sommeren.

Inden for arkæologien betegner man et fund som en skat, hvis der er mere end tre genstande i et samlet fund. Ryegård-skatten består af flere end 80 enkeltdele af guld, sølv, bronze, ædelstene mv.

Ryegård-skatten forventes at blive erklæret for danefæ. Danefæ er genstande fra fortiden, som er lavet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Det er Nationalmuseet, som foretager den endelige vurdering af, om skatten er danefæ. Herefter forventes den at overgå til Nationalmuseets samling.

Læs mere om danefæ.

Spotudstillinger på Roskilde Museum

En spotudstilling på Roskilde Museum er en midlertidig og afgrænset udstilling af særligt udvalgte aktuelle eller væsentlige genstande.

Spotudstillinger varer typisk to til fire måneder. De veksler i løbet af året og giver løbende indblik i nogle af de vigtigste fund, genstande og emner, som museet aktuelt arbejder med

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.9-12-2025
11.00-16.00