Ny spotudstilling går tæt på Erik Madsens søgen efter neandertalere i Ejby Klint

01.11.2022
Af: Stine Blegvad og Katrine Emdal Tscherning Nielsen
Erik Madsen, som her ses ved sin private samling i 1956, brugte meget af sin fritid som amatørarkæolog sammen med sin kone, Henny. Foto: Bramsnæs Lokalhistoriske Forening.
Spotudstillingen ”Madsen og Neandertalerne” fortæller om amatørarkæolog Erik Madsens dedikerede slid for at finde tegn på, at der har levet neandertalere, hvor Ejby Klint ligger i dag. I spotudstillingen, der kan opleves fra den 4. november på Roskilde Museum, kan du blive klogere på, om Madsen havde ret.                                                             
Erik Madsen var til daglig politimand, og i sin fritid vandrede han med sin kone, Henny, kysterne langs Isefjorden tynde for at finde oldsager. Det var på disse ture i midten af 1950-erne, at Madsen neden for Ejby Klint gjorde fund af sten, som han mente måtte være bearbejdet af fortidsmennesker – neandertalerne. Det ville være de ældste spor efter mennesker i Danmark. Derfor gravede han i klinten, og det lykkedes ham at finde et geologisk lag, som stammer fra samme tid som neandertalerne. Noget af et lykketræf, da dén slags lag oftest er ødelagt af den sidste istids geologiske forandringer.

Siden har Madsens fund skabt diskussion blandt arkæologer, og Madsen mødte modstand mod sin påstand om at, fundene stammede fra de tidligste mennesker i Danmark. Enkelte forskere fra Tyskland og England var dengang interesserede i fundene, men de fleste danske forskere har gennem årtierne afvist ideen om, at neandertalere skulle have levet i Danmark.

Nyt blik på gåden om neandertalere

Men i 2019 skete der noget nyt. ROMU fik skænket Madsens oldsagssamling, og museumsinspektør og arkæolog Ole Kastholm fattede interesse for sagen og mente, at museet var nødt til at undersøge det hele nærmere:

”Jeg synes, man som forsker skal tage den slags spørgsmål seriøst. Man kan jo ikke bare sige ”det passer ikke”, når man ikke har kigget efter. Det har vi så nu.”

Ole Kastholm kontaktede nemlig stenaldereksperten Lasse Sørensen fra Nationalmuseet, og i et tæt samarbejde satte de i 2020 gang i at undersøge Madsens fund og påstand nærmere. Tre arkæologer fra ROMU, to arkæologer fra Nationalmuseet og to arkæologistuderende fra Københavns Universitet gravede gennem seks uger i Ejby Klint, og trak derudover på et væld af tværfaglige samarbejdspartnere som geologer, fysikere og biologer.

Du kan læse mere om udgravningen ved Ejby Klint i ROMUs tidligere artikel her.

I 2020 efterprøvede arkæologer fra ROMU Madsens ideer. og gennemførte moderne udgravninger i Ejby Klint. Foto: ROMU

En hyldest til Madsens mod

At lede efter neandertalernes spor er imidlertid som at lede efter en nål i en høstak, og de, som havde håbet på endegyldige beviser for, at neandertalerne havde levet ved Ejby Klint, måtte blive skuffede. Ole Kastholm forklarer:

”Hvis neandertalerne har eksisteret her, har de i hvert fald ikke eksisteret på en måde, hvor de har efterladt sig spor til os.”

Men både Madsens gamle udgravninger og de professionelle arkæologers nyere udgravninger har alligevel stor værdi.

”Det er jo netop sådan, viden hele tiden bliver skabt og forfinet. Påstande bliver fremsat og over tid afkræftet, bekræftet eller nuanceret. Viden bliver til gennem nysgerrighed og nogle gange også stor stædighed, mod til at turde tage nogle chancer, tænke det usandsynlige og måske også blive til grin.”, forklarer Ole Kastholm.

”Jeg har stor respekt for det, Madsen udrettede, og jeg synes godt, vi kan hylde ham, selv om han ikke havde helt ret. Og så synes jeg, vi skylder at formidle noget af al den viden, som både Madsens og vores egne undersøgelser har frembragt.”

Kom til foredrag om Madsen og Neandertalerne 

I forbindelse med spotudstillingen holder udgravningsleder Ole Kastholm den 7. december et foredrag om Madsen og Neandertalerne. 

 

 

Neandertalere

  • Neandertalerne eksisterede fra for ca. 250.000 år siden til ca. 30.000 år siden
  • Vi har sikre spor efter deres bopladser i Nordtyskland
  • De levede blandt andet i Eem-perioden, som er tiden mellem de to seneste istider.
  • Eem-perioden begyndte for ca. 130.000 år siden og varede i ca. 15.000 år
  • Perioden var i gennemsnit fire grader varmere end i dag
Erik Madsen

  • Erik Madsen født 1918, død 2001
  • Var politimand og i sin fritid ivrig amatørarkæolog
  • Gjorde de første fund ved Ejby Klint i 1950’erne og gravede i klinten over en årrække i 1960’erne
  • I 2019 modtog ROMU Madsens private samling af Bramsnæs Historiske Forening

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

X
post-8365

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

BEGIVENHED

Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane

Af: Christine Christiansen

02.02.2024

Roskildes stationsbygning er landets ældste og står der endnu. Hele foråret kan den også opleves som del af en model på Roskilde Museum. Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togtur kan opleves fra den 17. februar. Foto: Kristian Grøndahl

Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.

En banebrydende begivenhed. Sådan karakteriserer museumsinspektør ved Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen jomfruturen med lokomotivet Odin på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark, mellem København og Roskilde. I den nye spotudstilling, der kan opleves på Roskilde Museum fra den 17. februar, kommer gæsterne med tilbage til den første togtur i 1847.

”Den nye måde at transportere sig på ændrede totalt folks opfattelse af afstand, fart og tid. Pludselig kunne man rejse længere i et højere tempo,” betoner Dorthe Godsk Larsen.

Kongen havde skepsis i maven

Den 26. juni 1847 indviede Christian 8. banen ved at køre med toget fra København til Roskilde.

”Begivenheden blev fejret med festivitas,” gengiver Dorthe Godsk Larsen og føjer en spøjs krølle til historien:

”En karet ventede på kongen i Roskilde og kørte ham retur til København. Det siger en del om den skepsis, han og mange andre mødte toget med.”

Jernbanen præger alt

Inspiration til udstillingen har Dorthe Godsk Larsen fået fra bogen ’Danmark set fra en togkupe’, som professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, udgav i 2023.

”Han skildrer hvordan jernbanen har sat sit præg på alt: økonomi, politik, kunst, litteratur, musik og sprog i det moderne Danmark. Det interessante er, at oplevelsen på mange måder var den samme i 1800-tallet som i dag: Du løser en billet. Du sidder i en vogn tæt på andre passagerer. Du kigger ud ad vinduet og kan føle, du ser en film, når landskaberne flyver forbi,” beskriver museumsinspektøren.

Toget knytter os sammen

Samtidig er toget et transportmiddel, vi alle kan relatere til:

”Små børn lærer at sige ’futtog’ som noget af det første, og voksne kan sidde på gulvet i timevis og bygge avancerede modeljernbaner. Alle har prøvet at køre med et tog; alle har en erindring om den rejseform. Netop det oplevede perspektiv formidler vi i udstillingen,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Se H.C. Andersens kuffert

I sine dagbøger har digteren H.C. Andersen sat maleriske ord på sine togrejser i ind- og udland. Lokomotivet kaldte han for en ’dampdrage’. På én gang følte forfatteren fryd og nervøsitet, ja nærmest en form for kontroltab, når han satte sig ind i et tog.

”Den fornemmelse, H.C. Andersen udtrykker, er et vigtigt tidsbillede,” siger Dorthe Godsk Larsen og fremhæver en særlig genstand på spotudstillingen:

”Det er en kuffert, som efter sigende har været med H.C. Andersen ude at rejse.”

Roskildes stationsbygning spiller med

Roskildes stationsbygning spiller en væsentlig rolle på spotudstillingen.

”Den er landets ældste og står her stadigvæk. Så hele fortællingen om det nuværende Danmarks første jernbane er en vigtig del af Roskildes historie,” pointerer Dorthe Godsk Larsen.

 

Arrangementer for børn og voksne i forbindelse med spotudstillingen

Foredrag danner optakt

Som optakt til åbningen af spotudstillingen ’Da toget kom til Roskilde’ holder professor i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, Martin Zerlang, tirsdag den 6. februar kl. 19.00 – 21.00 foredraget ’Danmark set fra en togkupe’ – baseret på sin bog af samme titel. Foredraget finder sted på Roskilde Museum.

Billetter kan købes her.

Vinterferieaktiviteter for børn i togets tegn

I skolernes vinterferie i uge 8 krydres spotudstillingen på Roskilde Museum med toglege og -aktiviteter for børn.

Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 er der fortællinger om Danmarks første tog og andre toghistorier. Det sker kl. 12 og kl. 13 (hver session varer ca. 30 minutter).

Børn gratis/ voksne 60 kr.

Spotudstillingen er for hele familien, mens aktiviteterne henvender sig primært til børn i alderen 6-10 år og deres voksne.

Læs mere her.

 

 

Derfor siger vi ”første jernbanestrækning i det nuværende Danmark”

Allerede få år før jernbanestrækningen mellem København og Roskilde blev indviet, åbnede i 1844 en jernbanestrækning mellem Altona og Kiel. Denne sydlige strækning indgik dengang som en del af det danske rige.

 

Spotudstilling løber frem til forsommeren

Spotudstillingen om det nuværende Danmarks første togstrækning, der løb fra København til Roskilde, kan ses på Roskilde Museum fra 17. februar frem til juni 2024.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

Åbent i dag
d.23-6-2025
11.00-16.00