Ny spotudstilling går tæt på Erik Madsens søgen efter neandertalere i Ejby Klint

01.11.2022

Af: Stine Blegvad og Katrine Emdal Tscherning Nielsen

Erik Madsen ved sin samling 1956 1 (meget småt)

Erik Madsen, som her ses ved sin private samling i 1956, brugte meget af sin fritid som amatørarkæolog sammen med sin kone, Henny. Foto: Bramsnæs Lokalhistoriske Forening.

Spotudstillingen ”Madsen og Neandertalerne” fortæller om amatørarkæolog Erik Madsens dedikerede slid for at finde tegn på, at der har levet neandertalere, hvor Ejby Klint ligger i dag. I spotudstillingen, der kan opleves fra den 4. november på Roskilde Museum, kan du blive klogere på, om Madsen havde ret.

Erik Madsen var til daglig politimand, og i sin fritid vandrede han med sin kone, Henny, kysterne langs Isefjorden tynde for at finde oldsager. Det var på disse ture i midten af 1950-erne, at Madsen neden for Ejby Klint gjorde fund af sten, som han mente måtte være bearbejdet af fortidsmennesker – neandertalerne. Det ville være de ældste spor efter mennesker i Danmark. Derfor gravede han i klinten, og det lykkedes ham at finde et geologisk lag, som stammer fra samme tid som neandertalerne. Noget af et lykketræf, da dén slags lag oftest er ødelagt af den sidste istids geologiske forandringer.

Siden har Madsens fund skabt diskussion blandt arkæologer, og Madsen mødte modstand mod sin påstand om at, fundene stammede fra de tidligste mennesker i Danmark. Enkelte forskere fra Tyskland og England var dengang interesserede i fundene, men de fleste danske forskere har gennem årtierne afvist ideen om, at neandertalere skulle have levet i Danmark.

Nyt blik på gåden om neandertalere

Men i 2019 skete der noget nyt. ROMU fik skænket Madsens oldsagssamling, og museumsinspektør og arkæolog Ole Kastholm fattede interesse for sagen og mente, at museet var nødt til at undersøge det hele nærmere:

”Jeg synes, man som forsker skal tage den slags spørgsmål seriøst. Man kan jo ikke bare sige ”det passer ikke”, når man ikke har kigget efter. Det har vi så nu.”

Ole Kastholm kontaktede nemlig stenaldereksperten Lasse Sørensen fra Nationalmuseet, og i et tæt samarbejde satte de i 2020 gang i at undersøge Madsens fund og påstand nærmere. Tre arkæologer fra ROMU, to arkæologer fra Nationalmuseet og to arkæologistuderende fra Københavns Universitet gravede gennem seks uger i Ejby Klint, og trak derudover på et væld af tværfaglige samarbejdspartnere som geologer, fysikere og biologer.

Du kan læse mere om udgravningen ved Ejby Klint i ROMUs tidligere artikel her.

I 2020 efterprøvede arkæologer fra ROMU Madsens ideer. og gennemførte moderne udgravninger i Ejby Klint. Foto: ROMU

En hyldest til Madsens mod

At lede efter neandertalernes spor er imidlertid som at lede efter en nål i en høstak, og de, som havde håbet på endegyldige beviser for, at neandertalerne havde levet ved Ejby Klint, måtte blive skuffede. Ole Kastholm forklarer:

”Hvis neandertalerne har eksisteret her, har de i hvert fald ikke eksisteret på en måde, hvor de har efterladt sig spor til os.”

Men både Madsens gamle udgravninger og de professionelle arkæologers nyere udgravninger har alligevel stor værdi.

”Det er jo netop sådan, viden hele tiden bliver skabt og forfinet. Påstande bliver fremsat og over tid afkræftet, bekræftet eller nuanceret. Viden bliver til gennem nysgerrighed og nogle gange også stor stædighed, mod til at turde tage nogle chancer, tænke det usandsynlige og måske også blive til grin.”, forklarer Ole Kastholm.

”Jeg har stor respekt for det, Madsen udrettede, og jeg synes godt, vi kan hylde ham, selv om han ikke havde helt ret. Og så synes jeg, vi skylder at formidle noget af al den viden, som både Madsens og vores egne undersøgelser har frembragt.”

Start dit besøg her

Kom til foredrag om Madsen og Neandertalerne

I forbindelse med spotudstillingen holder udgravningsleder Ole Kastholm den 7. december et foredrag om Madsen og Neandertalerne.

Køb billet til foredraget

Neandertalere

Neandertalerne eksisterede fra for ca. 250.000 år siden til ca. 30.000 år siden
Vi har sikre spor efter deres bopladser i Nordtyskland
De levede blandt andet i Eem-perioden, som er tiden mellem de to seneste istider.
Eem-perioden begyndte for ca. 130.000 år siden og varede i ca. 15.000 år
Perioden var i gennemsnit fire grader varmere end i dag

Erik Madsen

Erik Madsen født 1918, død 2001
Var politimand og i sin fritid ivrig amatørarkæolog
Gjorde de første fund ved Ejby Klint i 1950’erne og gravede i klinten over en årrække i 1960’erne
I 2019 modtog ROMU Madsens private samling af Bramsnæs Historiske Forening

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

TILMELD

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – Roskilde Museum hylder brandvæsnet og mindes byens brande

13.06.2024

I spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ bliver branden i Roskilde Domkirke i 1968 mindet med et rigt fotomateriale, avisartikler og dokumentaroptagelser. Foto: Roskilde Domkirkes Arkiv

Med spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ og byvandringer fejrer Roskilde Museum det lokale brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Kom tæt på byens brande og brandfolkenes indsatser. Mærk museumsbygningens fortid som brandstation.

Brand er ofte forbundet med svidende røg, tab og tristesse. Men når spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner på Roskilde Museum den 18. juni, er anledningen heldigvis mere festlig:

”Udstillingen er en del af fejringen af Roskilde Brandvæsen, der fylder 150 år i 2024. Gennem fotos, dokumentarfilmklip, nyt og gammelt brandmateriel sætter vi spot på Roskilde Brandvæsens vigtige rolle i byens historie,” siger museumsinspektør ved Roskilde Museum Dorthe Godsk Larsen.

Derudover kan besøgende glæde sig til byvandringer om Roskildes brande og de mindste kan tage brandhjelmen på og selv slukke brand i museets børneområde. Åbningsdagen for udstillingen markeres med foredrag om branden i Roskilde Domkirke i 1968.

Det vakte opsigt, og folk stimlede sammen på Stændertorvet, da Roskilde Domkirke brændte i 1968. Nu mindes branden og brandfolkenes indsats i spotudstillingen ‘Roskilde brænder’ på Roskilde Museum. Foto: Roskilde Arkiverne

Fra brandstation til museumsbygning

Spotudstillingen sætter et særligt fokus på bygningen i Sankt Ols Stræde, der i dag rummer Roskilde Museum. Her lå nemlig Roskilde Brandstation fra 1909 og frem til 1984.

”Mange husker stationens centrale placering i byen; den fortælling er oplagt at gøre til en del af besøget på Roskilde Museum,” uddyber Dorthe Godsk Larsen.

Fra den 23. juni og sommeren over får et helt særligt køretøj plads som en del af udstillingsoplevelsen. Da vender drejestigen ”S.1.”, som brandinspektøren anskaffede i 1937, nemlig for en tid ”hjem” til den gamle brandstation. Den vil holde i museumsgården, der engang var ramme om brandøvelser og klargøring af brandmateriel. Drejestigen er en af Danmarks ældst bevarede og vedligeholdes i dag af Roskilde Stigeholdere.

Mange voksne og ældre roskildensere husker brandstationen i Sankt Ols Stræde, som i årene 1909 – 1984 havde til huse i en af de bygninger, der i dag rummer Roskilde Museum. Foto: Gorm Grove

Brandmuseum genopstår

Da museumsbygningen husede Roskilde Brandstation, lå her et lille brandmuseum med materiale, som brandmændene selv havde samlet gennem årene – materiale, som museet nu har lånt af brandstationen, så det igen kommer frem i lyset.

”Et rigtigt godt og tæt samarbejde med og lån af materiale af Roskilde Brandvæsen, Roskilde Stigeholdere og tidligere vicebrandinspektør Ebbe Bødker danner grundlag for udstillingen. Det glæder os som museum, at de har gemt og indsamlet så meget fint materiale, så vi kan fortælle deres historie,” siger Dorthe Godsk Larsen.

Fra 23. juni til og med 1. uge af september kan den originale brandbil, drejestigen ”S.1.” fra 1937, opleves i gården på Roskilde Museum som en del af spotudstillingen ”Roskilde brænder!” Det er foreningen Roskilde Stigeholdere, som vedligeholder og passer på det flotte køretøj, der kendes fra den årlige juletræstænding på Stændertorvet. Foto: Gorm Grove

Borgervæbningen holdt udkig efter brande

Udstillingen giver også et indblik i tiden før vedtægten i 1874, der banede vejen for brandvæsnet: I 1700-tallet var det borgervæbningen, der slukkede brandene i byen.

”Borgervæbningen havde mange opgaver, der omhandlede byens beredskab, herunder at slukke brande og holde udkig efter ildspåsættelse. Den var en stor del af gadebilledet: Når dens medlemmer spillede det nye år ind på deres trommer, gik de parade i deres flotte uniformer,” fortæller Julie Borg Jensen, der er udstillingsassistent på ’Roskilde Brænder!’

Hun opfordrer museumsgæsterne til også at besøge tårnet i Sankt Laurentius på Stændertorvet og se den store klokke, der blev brugt som brandalarm fra middelalderen og frem til 1933.

Det lille brandmuseum lavet af brandmændene i anledningen af brandvæsnets 100 års jubilæum i 1974 i den gamle brandstation genopstår i ny form i udstillingen Roskilde brænder! Foto: Gorm Grove

Domkirkebranden er aktuel

I spotudstillingen kan gæsterne komme tæt på branden i Roskilde Domkirke i 1968.

”I lyset af den nylige brand i Børsen i København står domkirkebranden særligt stærkt i folks bevidsthed. Mange lokale drager parallel mellem de to brande. Spotudstillingen åbner med et foredrag om domkirkebranden, og i udstillingen mindes vi den med et rigt fotomateriale og sjældne dokumentarfilmoptagelser,” røber Dorthe Godsk Larsen.

Spotudstillingen ’Roskilde brænder!’ åbner tirsdag den 18. juni på Roskilde Museum.

Med brandstationen på Sankt Ols Stræde fik brandfolkene helt nyt udstyr. Her ses deres første brandbil, Trianglen, som de indkøbte for 100 år siden, i 1924. Foto: Roskilde Brandvæsen.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

TILMELD