Historien finder vi på bunden af et latrin i Roskilde

Af: Lene Steinbeck

01.02.2021

Udgravning i Skomagergade 19 i Roskilde i 1997, hvor der bl.a. blev udgravet et latrin fra 1100-tallet. Bag arkæologen ses de tykke middelalderlige affaldslag og rester af lergulve fra huse på stedet. Foto: ROMU.

Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.

Arkæologens arbejde…? Det er noget med at vende jorden for at finde guld, smykker og andre spændende efterladenskaber fra en svunden tid. Som for eksempel afføring. I dag vil arkæologer nemlig lige så gerne finde et latrin som en guldring. For når arkæologien og naturvidenskaben tager hinanden i hånden, kan de efterhånden komme meget tæt på et levet liv – selv om det blev levet for 1000 år siden.

Da arkæologer i 1990’erne gravede forskellige steder i Roskilde, fandt man affaldsbunker og indhold fra latriner. Blandt andet ved Skomagergade og Provstevænget. Dengang blev de sporadisk undersøgt – men nu er teknologien blevet bedre til at skille en bunke afføring ad og dissekere den for historier.

Derfor er de gamle fund blevet hevet frem igen. Et hold forskere fra Nationalmuseet har kigget nærmere på 12 latriner, deriblandt de to fra Roskilde, for at undersøge madvaner i perioden fra vikingetiden til renæssancen – fra omkring år 800 til 1680’erne. 

Agurker og rabarber kommer til Danmark

Forskerne konkluderer i en artikel, at de blandt andet har fundet plantearter, som man aldrig tidligere har kunnet placere i middelalderen.

”Der er fundet rester af rabarber og agurk, og det er det tidligste, vi har set dem i Danmark. Tidligere mente man, at agurken først kom hertil i 1700-tallet, længe efter middelalderen,” siger Jesper Langkilde, som er medforfatter på artiklen og museumsinspektør ved ROMU.

Det er måske i sig selv ikke så vigtigt, om de spiste agurker i middelalderen eller ej. Men når man kan følge agurkens vandring fra Asien til Europa, hvor den bliver udbredt af romerne, så fortæller den meget mere end historien om et middagsbord.

”Vi ved fra arkæologien og de skriftlige kilder, at der sker rigtig mange forandringer i den her periode. For eksempel får vi nye handelsnetværk, som gør at vi får fødevarer fra andre områder og i større mængder end tidligere.”

Udgravningen af P-huset på Sortebrødre Plads i Roskilde i 2017 var et andet projekt – men man fandt også latrinaffald, der siger en masse om middelalderens madvaner. Foto: Roskilde Avis.

Jagten på fignerne

I middelalderen er det de tyske hansestæder, der dominerer handelen og har nye varer med. Jesper Langkilde nævner figner som et eksempel på en frugt, der begynder at dukke op i Danmark fra Sydeuropa. Det er bare ikke noget, der fylder så meget i de skriftlige kilder, hvor konger, krige og katastrofer ofte fortrænger dagligdag og husholdning.

”Men i sådan noget som toldbøger fra de nordtyske hansestæders havne kan man se, hvilke varer, der kom ind. Fx kom der alene i 1485-86 ikke mindre end 500 tons figner til Hamborg! De skriftlige kilder fortæller os ikke, hvor de figner blev af, og hvor mange, der nåede videre til Danmark. Men her kan arkæologien og naturvidenskaben hjælpe med at undersøge, hvor langt varerne kom ud. Er det for eksempel kun i hjem af høj status, man får figner?”

Faktisk kan man med så mikroskopisk materiale som pollen fastslå, hvad der har været i en husholdning for 1000 år siden. Og det kan både give ny viden og underbygge de skriftlige kilder. For eksempel at man lærer nye måder at brygge øl på.

”Tidligere brugte man porse i ølbrygningen. I middelalderen går man over til humle, formentlig under indflydelse fra hansestæderne. I de tidlige latriner kan vi finde spor efter porse, men efterhånden erstattes porsen af humle.”

Fællestræk med middelalderfolket

Derfor er det ikke ligegyldigt, om de kirkelige embedsmænd på Provstevænget har haft figner og agurker i husholdningen. Madvaner er med til at fortælle en meget større historie.

”Når man identificerer nye ting, kan man lige pludselig dokumentere forbindelser mellem dele af verden. Det siger noget om, hvordan varer – men også ideer – flytter sig. Der sker en udveksling mellem mennesker, og latrinet er med til at knytte disse opdagelser meget specifikt til et sted,” siger Jesper Langkilde.

Derudover kan det måske også være med til at kaste lidt lys over ’den mørke middelalder’.

”Vi er nok tilbøjelige til at se på de mennesker og samfund som tilbagestående og primitive. Men med forskning som denne kommer vi meget tæt på, hvordan de har levet og spist. Vi får et indblik i, at de har levet af noget, som vi også lever af i dag og forstår dem måske lidt bedre. Det sætter tidsspændet lidt i perspektiv – og gør det nok i virkeligheden mindre,” slutter Jesper Langkilde.

Jesper Langkilde er museumsinspektør ved ROMU og medforfatter på artiklen Fragments of meals in eastern Denmark from the Viking Age to the Renaissance: New evidence from organic remains in latrines. Artiklen er baseret på undersøgelser af 12 latriner fra perioden ca. 800-1680.