
… og få nyt om særudstillingen som én af de første
Roskilde Museum inviterer inden for til børneudstillingen MIG & MIN BY!
En udstilling for børn lavet sammen med børn. Udstillingen er for børn i alderen 2-8 år og deres familier plus forløb for børnehaver og 0. klasser.
Gå på opdagelse i udstillingens fantasifulde by, hvor skygningerne bor. Skygningerne bliver meget gamle og samler på ting lige som museerne. Nogle af de ting de har samlet, kan du se i udstillingen. Ting, der fortæller historier om byen udvalgt sammen med børn. Ting både fra museets gemmer og børnenes egne ting, som museet har lånt.
I udstillingen træder du indenfor i skygningernes hjem, kravler igennem kloakkerne og ser nærmere på, hvad arkæologerne finder under jorden. Du kan få arbejde hos urmageren og en pølse på byens torv. Udstillingen fortæller historier om byen Roskilde. Du kan lege og undersøge. Gå på opdagelse og blive overrasket. Roskilde er din, min og vores by.
Læs her børnebogsforfatter Rasmus Bregnhøis fortælling om skygningerne.
Glæd dig til at opleve fortællingens tegninger omsat til en levende by i udstillingen af billedkunstnerne Bureau Detours.
Udstillingen i Roskilde laves i samarbejde med børn fra Børnehuset Spirebakken og kan opleves fra 14. oktober 2022 – 28. maj 2023 på Roskilde Museum.
Få et kig ind i udstillingens fantasifulde univers.
Klik ovenfor og se en video fra udstillingen.
MIG & MIN BY er en vandreudstilling støttet af Nordea-fonden. Museum Vestsjælland er projektleder, som har forestået udviklingen sammen med Vardemuseerne.



Til børnehaver
Nu kan I opleve MIG & MIN BY som forløb. Her kan I, med museets formidler som guide, besøge og opdage udstilligen sammen.



Åbningstider og Entré
Åbningstider:
Tirsdag – søndag: 10:00 – 16:00
Helligdage: 10:00 – 16:00
Uge 15 og 42: Mandag – søndag: 10:00 – 16:00
24.12. – 1. 1.: Lukket
Entré:
Voksne: 60 kr.
Grupper (min 15 pers.): 50 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis
Skoleklasser, børnehaver: Gratis
Handicapledsagere kommer gratis ind på museet ved fremvisning af ledsagerkort.
Museet modtager Copenhagen Card
PRAKTISK
Parkeringspladser
Lige over for museets hovedindgang ligger parkeringsplads med gratis parkering i 2 timer.
Cykler
Cykler kan parkeres langs museets facade
Kørestole
Der er elevator på museet.
Barnevogne
Der er mulighed for at parkere barnevogne foran museet samt i museet store gård.
Medbragt mad og drikke
Besøgende er velkomne til at nyde medbragt mad og drikke i museumsgården og i museets spiserum.
Kæledyr
Vi er glade for dyr. Men da vi har fødevarer både i butik og café må kæledyr ikke medbringes på museet. Undtaget herfra er førerhunde.
Toilet
Der er handicap-toiletter og pulseplads.
Rygning
Ikke tilladt.