Her er du: - OM MUSEET - Museumsforeninger
Museumsforeninger
Roskilde Museum har en række tilknyttede museumsforeninger med mere end 1600 medlemmer, der på forskellig vis støtter op om museets arbejde og drift.
Museumsforeningerne er ikke direkte en del af Roskilde Museums organisation, men selvstændige foreninger med egne bestyrelser. I dagligdagen er der en tæt relation mellem museets personale og foreningernes medlemmer, som ofte er museet behjælpelig med praktisk assistance i forbindelse med afholdelse af aktiviteter og arrangementer. Foreningerne og deres støtte til museet spiller i høj grad en vigtig rolle ved at sikre Roskilde Museum den nødvendige forankring i lokalmiljøerne.
Museumsforeningerne afholder alle en række arrangementer, foredrag og udflugter i løbet af året såvel på egen hånd som i samarbejde med museet. Flere foreninger har specialiserede underafdelinger, der dyrker særlige interesseområder som f.eks. arkæologi eller historiske joller.
Som tak for støtten yder museet foreningerne og deres medlemmer en række privilegier.

|
|






